En svær en i gulvvarme

Huset er fra 61 og gulvvarme i badeværelse tilføjet i 80’erne. Gulvvarmen virkede men ikke særlig godt. Da vi fik nyt gasfyr for 10-15 år siden blev det værre.  Termostatventilen er varm og gulvet er 19 gr ved siden af og koldere for resten. For et par år siden skiftede en VVS ventilen til returventil uden at det hjalp stort.
Når jeg lufter ud så kommer der vand og ingen luft. Hvis jeg lukker for ventilen, så kommer der heller ikke vand. Ventilen sidder tilsyneladende korrekt med pilen i fremløbsretningen. Luftskruen sidder efter ventilen.
Slangetilslutningerne er utilgængelige i en letbetonopbygning under indbygget badekar.
For et par dage siden afmonterede jeg ventilen og påfyldningsslange i kælder. Fyret blev slukket og begge haner på varmecirkulationen lukket.
Vandslangen blev sat på først i badeværelse mod fyr, så slange og returløb skulle gennemskylles. Der løb tilsyneladende ikke vand (svært at være sikker ved blot af føle og lytte på slangen). I andet forsøg blev slangen adskilt og vand fyldt på fremløb i kælder - IKKE en dråbe vand ud af slangen.
Forsøgene blev opgivet. Ventilen blev monteret på gulvvarmesiden sidst, når ventilen blev lukket, så kom der ikke en dråbe. Gulvvarmen er helt blokeret.
Jeg håber der er en i forum, der har en ide om hvad årsag kan være og hvad der kan gøres uden at brække gulvet op. 
17 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Prøv med trykluft, 8-10 bar.
Trykluften har bedre ved at komme igennem en evt. blokering.
Hvis der ikke er hul igennem den ene vej så prøv den modsatte vej.
Start med af blæse mod normal vandretning, og vær obs. på at det pludseligt kan sprøjte gevaldigt.
Undskyld ordkløveriet. Mod normal vandregning, betyder det samme vej som returløbet?

Du skal pille retur termostat af, det har du måske gjort men det er lidt utydelig i beskrivelsen, Der kan sidde en kontraventil i denne. 
Så skal du have det afmonteret ved fyret, både på frem og retur. På den måde kan du prøve i begge retninger fra termostat og ligeledes fra fyret på begge rør imod termostat.
Ved fyret kan du muligvis bruge påfyldnings haner. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Mit ord vandretning = dit ord fremløbsretning.
Blokeringen er formentlig sket ved ophobning af urenheder et givet sted.
Hvis du starter med at blæse samme vej som urenhederne har bevæget, alt andet lige i fremløbsretningen, så risikeret du at blokeringen bare bliver mere kompakt.
Derfor start med at blæse imod fremløbsretningen.
Det bedste er at kunne åbne for fuld trykluft i "et hug" så du opnår en chok påvirkning, med højt tryk.

For ca. en uge siden havde naboen lignende problem, dog med brugsvandet til bl.a. toilettet, som var delvis stoppet af "kalkaflejringer".
Der kom hul igennem da jeg blæste mod fremløbsretningen, ved at åbne med ca. 8 bars trykluft i et hug, fra kompressoren.
Desværre blev naboen nødt til at skifte tøj da han blev oversprøjtet med kalkaflejringer. 
Rækkefølgen er: fyr (hane lukket)->fremløb->returventil-(>luftskrue)->gulvvarme->returløb->påfyldningshane->fyr(hane lukket). Trykluften sættes på påfyldningshane og der åbnes ved indgang til gulvvarme. Der er så vidt jeg kan tænke ikke kontraventiler eller andet, der blokerer strækningen. 
Jeg har tøvet med trykluft fordi det er varmeanlæg, der normalt har 2 bar, mens brugsvandet har 6-7 bar.
Der skal vel ikke tappes vand af, hvis chokeffekten skal blive max.   
Du skriver: Når jeg lufter ud så kommer der vand og ingen luft. Hvis jeg lukker for ventilen, så kommer der heller ikke vand. Ventilen sidder tilsyneladende korrekt med pilen i fremløbsretningen. Luftskruen sidder efter ventilen.

Ovennævnte tyder alt andet lige på at der er en blokering efter returventil/luftskrue, i selve gulvvarmen eller frem.
Du kan afmonterer returventilen så Trykluften kan komme ud her, når du blæser baglens fra påfyldningshanen.
Husk at have en slange på ved returventilen til afløb eller lignende, så du ikke sviner alt omkring. Få nogen til evt. til at holde slangen da den ellers farer vildt omkring.
Nej lad vander blive i rørene.

De 2 bar på fyret er rent sukkermæssigt. Sikkerhedsventilen, på fyret, løfter mormalt ved 2,5 bar.
Rørforbindelserne kan, så vidt huskes, tåle omkring 10 bar.
Du kan ikke gøre det uden at tage trykket af anlægget. Om der står lidt vand tilbage gavner kun. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis