Optimere ældre Morsø brændeovn

Hej, jeg har en ældre Morsø brændeovn, der let opvarmer mit ældre sommerhus hele vinteren.
Den er desværre svær at få ned i hastighed, formentlig på gr. af utætheder ved låger. Jeg kan ikke se at der tidligere har været tætningslister, eller hvordan de skulle gøres fast.
Er der nogen der har en ide om hvordan brændeovnen eventuelt kan optimeres?

Tilbud på en udskiftning ligger på 30.000 kr. og vil aldrig blive rentabel - jeg har rigelig adgang til gratis brænde.

På forhånd tak,
Steen   
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Flot ovn  brug mindre brænde. ....


Har besluttet mig for at blive en gammel sur mand. -Nu venter jeg så bare på at blive gammel....
Hej! Ja, du kan installere dørtætningslister; de er lavet af glasfiber eller andre varmebestandige materialer, der kan modstå høje temperaturer. fjern den gamle tape, fjern den resterende lim og lim den nye tape.
Tjek luftspjældene, de skal muligvis justeres.
Men hvis du får tætnet, og skruer meget ned for lufttilførslen for ikke at fyre brændet af for hurtigt, så brænder det jo urent og forurener en del i omgivelserne.
På billederne kan det ikke tydeligt afgøres om den teknik jeg anvender på min ovn i værkstedet kan bruges. Jeg har simpelthen lagt nogle kampesten på ovnen(så den er en slags masseovn), ved fyring akkumuleres der varme i disse. Denne varme afgives så til rummet efter ovnen er slukket.

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Annonce
Det ligner at ovnen er indmuret, så der rigeligt med sten omkring.

En fritstående ovn ville nok varme rummet hurtigere op, da strålevarmen sendes ud i rummet fra alle sider. Her akkumuleres en del af varmen det første stykke tid i muren. Det har ingen betydning, hvis sommerhuset bruges til længerevarende besøg, men hvis man ønsker hurtig varme ville en fritstående ovn være bedre.


Mange tak for svar til alle! Jeg prøver med glasfiberpakning fra Biltema - tak for linket "GodeVen"! Jeg kan ikke se der tidligere har været pakningslister, men det er et forsøg værd til prisen i Biltema.
Brændeovnen er nærmest monteret som masseovn, men en enkelt stor sten på toppen af ovnen gavner måske yderligere.

Hvis ovnen bliver meget varm på siderne kan der jo også placeres noget masse der.
Iøvrigt skægt med den ‘persiennerist’ for neden. Er der konstant træk gennem den, eller kan den lukkes?
Hvis den ikke kan lukkes kan der på et vinterdøgn tabes meget varme gennem den efter ild og gløder er væk.

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Jeg kan ikke se fordelen med mere masse ved siden af ovnen.

Grunden til at have en masse ovn er den ikke bliver så varm og giver en mere behagelig varme. Men hvis hele fronten er støbejern, hjælper det ikke meget. Og som nævnt vil man ofte gerne have varme hurtigt i et sommerhus, det ​kan ​en masseovn ikke klare.

GodeVen skrev den 08-03-2024 11:11:54

Jeg kan ikke se fordelen med mere masse ved siden af ovnen.

Grunden til at have en masse ovn er den ikke bliver så varm og giver en mere behagelig varme. Men hvis hele fronten er støbejern, hjælper det ikke meget. Og som nævnt vil man ofte gerne have varme hurtigt i et sommerhus, det kan en masseovn ikke klare.

Jeg er ikke helt enig.
Mit forslag om masse ved siden af ovnen var at i stedet for at fyre med lille lufttilførsel(som jeg synes det lyder som om trådstarter gør) kan man fyre lidt kraftigere i kortere tid, noget af den afgivne varme kan så lagres i hhv afgives fra noget masse efter ovnen er slukket.

Grunden til at have masseovn har intet at gøre med hvor varm den bliver. Det har at gøre med at forbrændingen foregår ved så høje temperaturer at selv gasserne antændes, hvilken giver mindre forurening gennem skorstenen og bedre udnyttelse af brændets energi. Og apropos navnet, at varmen oplagres i den ofte ret store masse, hvorfra den over længere tid afgives. En masseovn giver rigtignok ikke hurtig varme, undtagen hvis man opholder sig foran indfyringslågen hvor der kan være endog meget kraftig varme.
Desuden har jeg som nævnt en brændeovn, der står i værkstedet med nogen ordentlige granitklodser. De agerer masse.

PS! Vi har haft masseovn som eneste varmekilde i vores 1850er ikke så store stråtækte hus i en del år.

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis