Spot på vej ud af loft

Hej alle,

På badeværelset i det hus vi for nyligt har overtaget er der sat spots op i loftet. Et af dem sidder lige over der hvor man tager brusebad og jeg tror muligvis at fugten har fået loftpladen (gips, går jeg ud fra?) til at blive porøs og derfor er spottet faldet lidt ned. Jeg har vedhæftet billeder der (forhåbentligt) viser problemet :). Jeg har to spørgsmål som jeg håber at I kan hjælpe med:

1. Hvordan får jeg den på plads igen? Jeg kan se at der sidder en form for anordning der ligesom folder sig ud når spottet sættes op og derfor burde holde det oppe, men det har ligesom boret sig sidelæns ind i loftet og det sidder derfor fast nu. Kan jeg på en eller anden måde få det til at give slip så jeg kan trække spottet ud og dermed måske dreje lidt på det og så få det til at sidde fast igen, så det bliver bare LIDT pænere? Skal man have pæren ud for at det kan lade sig gøre?

2. Er det lovligt at have et spot siddende over brusekabinen på den måde? Hvad sker der hvis der kommer vand op - er det sikkert nok? 

Håber I kan hjælpe :)
17 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er helt lovligt, forudsat der er en loftshøjde over 2,25.

Spotsne sidder fast med 2 små fjedre som folder ud bag gips pladen. Det er en af dem du kan se på billedet.

Prøv at trække lampen ned ( lad være med at trække den helt ud af hullet da det gør ondt i fingrene når fjederen smækker ), klem fjedrene sammen med fingrene og sæt lampen op i hullet igen drejet lidt i forhold til nuværende position. Det kan værre der sidder et forskallingsbræt i vejen på bagsiden.

Selvbygger med stort S. 
Hej Superdiy,

Tusind tak for svar og ikke mindst tippet der lyder som om at det kan redde mine fingre for et smæk ;). Jeg frygter lidt at fjederen har boret sig ind i gipsen på en måde der gør at hvis jeg trækker den igennem, så ødelægger jeg måske gipsen (endnu mere), men hvis der ikke er andre måde at få den blidere ned på, så er det nok værd at prøve, for det ser jo heller ikke pænt ud som det er nu :)

Inden jeg prøver: Er det nødvendigt at tage strømmen inden jeg gør det her eller er der ikke umiddelbar fare for stød? :)
Du kan også prøve at presse stoppet op mod loftet, og så dreje det 1/4 omgang, så får fjederklemmerne nyt frisk gips at "bide i"

Vi prøver igen, i morgen --
Tak for hjælpen! Jeg forsøgte at skubbe den op på plads, men det kunne ikke rigtigt lade sig gøre. Jeg tog derfor chancen og hev den helt ned - det var ikke sådan lige til, men det lykkedes til sidst. Det ser ud vist på det vedhæftede billede. Herfra er jeg lidt i tvivl om hvordan jeg får den op på plads igen - hvordan arbejder de to fjedere/bøjler sammen? Håber at billedet er tydeligt nok til at I kan give mig et godt råd og ellers så sig til, så kan jeg sagtens tage flere/bedre billeder :)
Du kan se at fjedre har en en tap ud til siden nede ved lampen. Når denne tap rammer kanten på loftet, tippes fjeder og presser ned på loftet, sådan lidt ligesom en musefælde. Men det er betinget af at fjeder er korrekt placeret i de 2 små holdere der sidder i spot. Jeg synes de ser lidt slappe ud.
Du kan prøve at påvirke de 2 tappe hver for sig med et bræt eller lignende ( undgå smæk på fingre ) og på dem måde se om det virker.
Desuden er loftet ret tyk, så fjedre kan ikke rigtig nå op over kanten. 
Det du ser på det første billede er den tap på fjeder som ikke er kommet helt på plads p.gr.a. lofts tykkelse. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
Hej Erik,

Tak for svar :). Jeg har prøvet at prikke lidt til fjedre/tappe, og du har vist ret i det med at de måske er lidt slappe. De er dog ikke bare slappe, de er vist nærmest døde, for der er ingen modstand/fjeder-effekt. Jeg kan skubbe fjeder (det er den lange af dem, ik?) helt ned og helt op igen, på begge sider af spot, uden modstand. 

Nogen forslag til hvad jeg skal gøre herfra? Skal spottet udskiftes? Og er der i så fald nogen der kan fortælle mig hvad jeg skal ud og investere i for at det kan lykkes? :)

Jeg er ret sikker på at fjedre er monteret forkert. De kan monteres så der er mere kraft i dem. 
Jeg har nok skrevet det lidt forkert, Den tap der går ud til siden, er ikke til at udløse "musefælde" Den tror jeg skal ligge hen over lampen, og så skal fjeder monteres så den er ret stramt. Her under et billede med et eksempel hvordan fjeder skal sidde før montering af spot i loftet. Så skal du holde fjedre lodret med hånden indtil spot er på vej op i hullet. 
Har du andre spot ​af den slags så prøv at tage en ned ved at hive i den. Så kan du sikkert se forskellen. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hej Erik,

Endnu engang tak for svar! Jeg frygter at jeg kommer til at rode lidt rundt i det i forhold til de "to fjedre", så kan vi eventuelt kalde dem "de lange" og "de korte"?  

Jeg har prøvet at trække "de lange" ned, så det ser ud som det vedhæftede billede, men der er som sagt ingen fjeder-effekt. Tror du at det er gået i stykker eller står det til at redde? Hvis du tror der er håb for den, kan jeg så overtale dig til at prøve at beskrive hvad jeg skal gøre igen, med ​brug af "de korte"/"de lange", så jeg kan følge med? :)

Ved du i øvrigt hvad det er for et produkt? Der står ikke noget ​brand eller lignende på, men hvis man nu kendte brand og/eller type, så kunne jeg måske finde noget dokumentation der viste hvordan de ​fungerede. Og eventuelt finde ud af om jeg kunne købe et spot der kunne erstatte det til en rimelig penge :)

God aften!


Det ser ud som om du skal tage fjeder helt af. De kan skubbes ud af de 2 små tapper som de sider på. 
Så tror jeg du skal sætte dem på igen, men med den korte liggende oven på spot og den lange skråt nedad. Så må den fjeder vist være strammet op.
Det skal nok sættes på plads med en tang af en slags da der er noget fjeder virkning i den. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hej Erik,

Endnu engang tak for svar, og for din store tålmodighed med mig :). Jeg TROR at jeg har forstået det nu! Prøv lige at kigge på vedhæftede billede, hvor jeg har vendt fjederen på højre side sådan som (jeg tror at) du beskriver det - ser det rigtigt ud? Hvis ja, så prøver jeg at vende den på venstre side om også og så ser vi om jeg kan få den til at sidde rigtigt :)


Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis