Udnyttelse af energien i afløbsvandet

Jeg håber ikke jeg har opbrugt min kvote, men synes at dette emne fortjener en separat tråd.

http://www.energysavers.gov/your_home/water_heating/index.cfm/mytopic=13040

Jeg havde faktisk selv tænkt på dette her og er seriøst igang med at indarbejde det i min plan. Så søgte jeg lige på Google og fandt at det allerede findes. Meget simpelt: Sno et kobberrør rundt om afløbet/faldstammen, så det kolde vand fra jorden forvarmes inden det opvarmes til brugsvand. Bemærk at jeg ikke skal have varmtvandsbeholder, men gennemstrømningsvarme, så på intet tidspunkt vil vandet ende i en tank hvor det kvulper rundt, men kun i slanger/rør. For hver grad jeg kan forvarme vandet, sparer jeg energi til selv opvarmningen. Om jeg så kun hæver det fra 8 til 18 grader, så er der vundet meget. Og systemet er så simpelt, det er BARE ET RØR der skal trækkes, og så lidt isolering udenom. Når det først er installeret er der ikke noget vedligehold, ingen pumper eller ventiler, og det drives af trykket der allerede er på vandet. Røret skal være tykt nok til at der ikke er for meget tryktab, især da det splittes i to, den ene gren går til gennemstrømningsvarmen, den anden direkte til batterierne i badeværelset. Hvis hele badeværelse drives af denne vandkilde har man dog ikke længere "koldt, frisk vand" mere men lidt lunkent vand. Man kunne gøre det samme før vaskemaskine og opvaskemaskine. I virkeligheden burde alle huse have 3 vandkilder: Koldt, varmt og lunkent. I køkkenet burde man have mulighed for helt koldt vand.

Er der nogen der har bygget noget lignende? Der skal nok være nogen der siger at den smule varme er det ikke noget at gøre ud af, men tænk hvor alt den varme bliver af fra varmtvandsbeholderen? Noget af den varmer din krop, givetvis, og noget går ud i luften som damp (kan genvindes ved Genvex/Nilan udluftningssystem). Resten går i afløbet, afsættes i gulvet men også videre ned. Prøv at se ned i kloakken efter et bad, specielt her om vinteren kan man mærke varmen dernede fra (og det er IKKE kun jordvarme)

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Jeg håber ikke jeg har opbrugt min kvote, men... Vis hele indlægget
69 svar
 Følg tråden
Der er 30 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
he he, det klassiske debat, kan det betale sig. Det kan helt sikkert udvikles over nogle år så det kan, lige et projekt for dk

En mulighed mere er at lave strøm med kloark vandet. Temperatur differencen mellem -5 til -15 graders frost og ca 40 grader varmt kloark vand er nok til at peltier elementer kan lave noget strøm, 'uden at brænde af' på for høj temperatur.

se lidt mere her: http://thermoelectricgenerator.s-educator.org/

mvh

Jeg kombinerer elbil og solceller, det giver en god transport løsning

http://techmind.dk/elbil/
http://techmind.dk/nettilsluttet-solcelleanlaeg/

NU ER DEN ENDELIGT MONTERET! Jeg har til at starte med sat dyk-stykker imellem med almindelige analoge termometre. Med tiden ... en gang ... kommer der muligvis nogle elektriske på, hvis jeg ellers finder et ordentligt system for hvordan jeg kan indsamle data fra diverse temperaturer og flows i hele systemet. Foreløbig test: Almindeligt brusebad på 35 grader giver følgende værdier: Vandtemperatur ind i varmeveksler: 5 C. Vandtemperatur ud fra varmeveksler: 20 C. Dvs at halvdelen af energien til brusebadet bliver genvundet! Hvis jeg tænder for den varme hane i håndvasken går der ikke lang tid før temperature i veksleren stiger til over 30 grader. Jeg lod den ikke stabilisere sig, og målte heller ikke temperature på det varme vand. Konklusion: Det virker fint! Det er en renewability 4 tommer veksler fra Canada, ca 140 cm lang, som er købt igennem Ekologivaruhuset i Sverige. Den passer via de medfølgende muffer fint på vores eksisterende grå plast faldstamme. Der fås længere modeller, hvor man må formode at genvindingen af energi er endnu mere. Rotterne har henvendt sig og klaget over at det er for koldt i kloaken nu ...

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

jamen den glæder vi os så over at du har fået monteret :--))
så mangler vi bare lidt billeder af forløbet og en langtids rapport
med relevante data skrevet på dansk så vi alle kan følge med :--))

skål og tillykke
Dennis

You know the old saying- if it ain´t workin´,get a bigger hammer. Or better yet- if it ain´t broke fix it till it is. Well, with these tools you´ll have no problem.

Nu og de næste par måneder har jeg travlt med at færdiggøre projektet, så dokumentationen må vente ... men jeg kan allerede nu se - og mærke - at varmeveksleren virker efter hensigten. Jeg ville smadder gerne lave en stor nedgravet varmetank med vand ... men det driller lidt, jeg ved ikke hvordan jeg skal lave en 3x3x3 meter tank uden at det kommer til at koste op mod 100 000 kr ...

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

hvad med en stak brugte oiletanke der er rengjorte hvis det kørte som lukket system
og så du bare kørte varmt brugsvand igennem en veksler i tankene

tænker bare højt

You know the old saying- if it ain´t workin´,get a bigger hammer. Or better yet- if it ain´t broke fix it till it is. Well, with these tools you´ll have no problem.

Annonce
Skrevet af Høvlebænk på 13 apr 2010 23:36
hvad med en stak brugte oiletanke der er rengjorte hvis det kørte som lukket system
og så du bare kørte varmt brugsvand igennem en veksler i tankene

tænker bare højt


Jo, tak, det er fint, men de skal i jorden, isoleres, og dækkes til så man også kan gå på dem bagefter (fliser). Det er et rækkehus, og der er begrænset plads. Havde jeg en kæmpe have, ville jeg nok have lavet en lille høj ud af det, uden at grave noget ned. Olietanke, palletanke eller andet ville være fint, men de skal kunne holde til noget tryk, og temperatur minimum til 95 grader, gerne lidt mere. Og HVIS de kunne holde tryk til f.eks. 6 bar, så kunne jeg køre vandet direkte igennem dem, uden veksler.

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Jeg har taget et par billeder af varmeveksleren på faldstammen.

Sådan her ser den ud:

www.tinyurl.com/y5fuety
Faldstamme<->Brugsvand varmeveksler

Bemærk at der for neden er to bøjninger. Dette gjorde vi for at få faldstammen op i lodret. Hvis den hælder lidt vil vandet løbe mere i den ene side, og effekten aftager, så efter vi satte bøjningerne er den helt lodret.

Vandet fra jorden var stadig rimeligt koldt da disse billeder blev taget. Det her er bagsiden af væggen hvor faldstammen står, og man kan se til venstre at temperaturen ind er 5 grader, og temperaturen ud er ca 20 grader.

www.tinyurl.com/yyauln9
Temperatur Fremløb (venstre) Returløb (højre)

Billedet er taget mens badet kører på ca 35 grader, og derfor kan man konkludere at

5 til 20 grader er genvundet
20 til 35 grader er opvarmet

Det er halvdelen af energien til opvarmning, som genbruges, og det er jeg fint tilfreds med. Bemærk at der ingen pumper eller ventiler er, det er fuldstændigt passivt og kræver ingen styring. Ventilerne man kan se er udelukkende for eventuelle service formål. Der er en ventil til bypass af varmeveksleren (nederst), to ventiler til at lukke af for varmeveksleren både på frem og returløbet, og to ventiler mere til evt at tappe vandet af varmeveksleren (uden at skulle tømme systemet i øvrigt). Måske lidt livrem og seler, men det er en god sikring imod uforudsete hændelser - jeg holder mulighederne åbne her.

I USA og Canada er dette system meget udbredt, og hvorfor det ikke bruges her i Danmark er nok et spørgsmål om uvidenhed eller ignorans på området. Der er sikkert også visse lovgivningsmæssige forhindringer - jeg skulle ikke undre mig om der var en eller anden slags afgift på den varme jeg sparer (!!!). Derudover kunne der være det forhold at vandet jeg leder i kloakken nu vil have en lavere temperatur end ellers. Men jeg har lige gravet ud og set rørføringen, og da kloakrøret alligevel gå lige igennem jorden (grus, egentligt), så køles vandet alligevel hurtigt af jorden.

Jeg kunne især se en fordel i etagebyggeri, hvor man kan sætte større vekslere op end den her. Der er et meget mere konstant flow af både vand ind og vand ud. Det er en engangs investering som passer sig selv, og omend det kan tage et par år at betale sig ind, så er det ren gevinst derefter - både for miljø og økonomi.
Rettelse: Jeg har prøvet at indsætte billeder, prøver nu med tinyurl/www ... virker ikke, prøver nu at indsætte img html kode manuelt ...
Nu ser det ud til at virke ... se også Galleriet her på lav-det-selv ...

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

I øvrigt kan jeg supplere med, at der nu er trukket tynde pexrør med friskt koldt vand til hanen på WC'et, køkkenvasken og køleskabet (isterningmaskine!). Desuden går vand til vasken i bryggers uden om veksleren, det samme for hanen til haveslangen. Men alt andet "koldt" vand, i det eksisterende system, kører nu gennem denne varmeveksler først, for at udnytte den så meget som muligt. Desuden går det forvarmede vand selvfølgelig til varmtvandsbufferens koldtvandsindtag. Men selv det at vandet i cisternerne er varmevekslet betyder, at der ikke hældes 5 grader koldt vand i cisternerne. Dette vand bliver jo opvarmet efterhånden, og suger varme ud af badeværelset. Selv når der ikke er nogen i bad, vil der være en vist forvarmning af vandet, omend mindre, men hvis man lader den kolde hane løbe alene ovenpå, vil temperaturen selvfølgelig falde mere og mere i veksleren - men det kan aldrig blive koldere end det vand der kommer ind i huset, med mindre man hælder isterninger eller andet koldt i vasken, og hvor tit gør man lige det!

Håndvasken i badeværelset er i øvrigt nu skiftet til en ny model, se separat tråd om dette ... klik her for at se tråden.

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

det ser godt ud og lader til at kølefor dig............ups kører for dig
et spørgsmål dog er varmeveksleren viklet uden om plastikrøret
eller er der indsat et stykke stålfaldstamme er lidt svært at se på billedet.

jeg kan rigtig godt lide ideen med den veksler og venter spænd på
dine resultater når du har dem

You know the old saying- if it ain´t workin´,get a bigger hammer. Or better yet- if it ain´t broke fix it till it is. Well, with these tools you´ll have no problem.

Det er rigtig mange meter kobberrør, som ligger uisoleret i dit "forsøg". Har du gentaget det med isolering på? Hvad er selve rummets temperatur?
Der er yderligere 29 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis