Str. på brændekedel

Hej alle,

Vi skal ud og investere i en ny brændekedel, men jeg er lidt i tvivl om hvor stor den skal være.

Valget er faldet på en Baxi solo innova, men jeg er lidt usikker på hvorvidt vi skal vælge en 20 eler 30 KW??

Vores hus er på 165 M2, i to plan - uden kælder. Middel isoleret årg. 1909.

Nogen der har et bud??

Jeg tror selv et 20 KW vil være tilstrækkelig.

Mvh. Jesper, Hundslund

17 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er rigeligt, du skal vide at hvis den er for stor så kommer du til at få for meget lavlast forbrænding som både forurener og er lig med dårlig fyringsøkonomi. Et hus som jeres ville jeg regne med ca 80-100 watt pr. m2 = 13-16 KW og man siger som regel at den skal være så lille som muligt for den bedste økonomi. Så hvis du vælger en 20 KW så vil jeg absolut anbefalde at få en akkumuleringstank på, og med brændekedel bør man altid have akkumuleringstank uanset hvad, for at kunne knaldfyre en gang om dagen og så hente varmen fra tanken eksempelvis natten over og hen til efter middag hvor man kommer hjem far arbejde igen for så at fyre igen stadigt for at opnå bedst mulig forbrænding og derved bedst økonomi og skåne miljøet. Men en 20 KW er rigeligt.
Tak for input:-)

Jeg er klar over der skal akumuleringstank på sådan en fætter.

Vi har pt. en baxi OT 28,med 800 liters akumuleringstank og den bliver naturligvis genbrugt. Den bliver muligvis suppleret med endnu en tank, da 800 liter er lige i underkanten.

Fyret er IKKE godkendt til piller - der kan slet ikke monteres en pillebrænder på denne kedel. Vi er KUN int. i fastbrændsel, og det er den godkendt til efter alle kunstens regler.

Hej

Jeg vil nu vælge 30 Kw for jeg bor i et gammelt hus som er rimelig

isoleret og har en 25Kw med 1200 L akkutank.

Når det er rigtigt koldt og jeg bruger meget varme er der altså ikke vildt meget

overskud til at varme akkutanken op den gør det men det tager altså lidt tid.

Når du har akkutank på (den skal måske være lidt større ) brænder fyret

fint rent for den skal jo varme de 800 L op og det gør den altså for fuld skrald.

Fidusen er bare at med en 30 Kw tager det kortere tid at varme akkutanken

op og det gør det nemmere og hurtigere at fyre.

 

Hilsen Jan

P.S. Prøv forøvrigt lige at kikke på en Orlan kedel fra VVS- Eksperten. Jeg er meget glad for min og det er min skorstensfejer også for den brænder MEGET rent.

Hej
Jeg mener, smeden nordfyns beregninger er lavet ud fra at der er 12 minus gr. udenfor og en stuetemp. på 22 gr. Det er jo ud fra de forhold man laver disse beregninger. En 20 kw er alt stort nok.

Ellers har jeg en model i kcal. jeg har fået af en ældre vvs/smedemester.

rumindhold:165 m2 x lofthøjde ca(måske) 23o cm. =379,5 m3
379,5 m3 x 35 = 13282,5 kcal

1 kw = 860 kcal.

13282,5 kcal divideret med 860= 15,44 kw

Udregning tager højde for at der er 12 minusgrader udenfor og man vil have 22 grader indvendig i et middel isoleret hus.

Så Smeden nordfyns tal  falder helt i tråd med denne udregning.  Der er ingen grund til at få kedlen større end nødvendig.

Badedyr@

  Jeg har en vigas gasogen brændekedel (25kw) og en 1200 liters olie tank til akkumolering. Man skal regne med 4- 5 timers knald fyring . Mit boligareal er nu over 200 m2. Ikke specielt godt isoleret.  Jeg fyrer en gang dagligt om vinteren. temp. er måske faldet til 19 gr. når jeg kommer hjem fra arbejde.  Så er det bare med at få gang i kedlen, inden konen når at komme hjem. Det problem kunne jeg jo klare ved at fyre også om morgenen. Men det har jeg ikke rigtig lyst til. 

  Men du har da ret. Med en ordentlig stor akkutank, kan man godt gå et nummer op i kedelstr.

  

Med venlig hilsen
777
Annonce
Jeg har nu bestilt en baxi innova 20kW som bliver installeret i weekenden. Jeg har også snakket med vvs-eksperten om en Vigas gasogen kedel, men da den ikke står på teknologiskinstituts liste over typegodkendte fyringsanlæg kunne jeg ikke bruge den.

Derudover har jeg kun hørt godt om baxi - og jeg regner med at det stadig er til at få support og reservedele om 10 eller 20 år. Det kunne jeg godt tvivle på er tilfældet til en gasogenkedel.

Årsagen til at vi skifter kedelen ud er, at vi bor i et område hvor man påtænker at indføre tilslutningspligt på fjernvarme. Nu er det sådan at et træfyr berettiger til fritagelse til fjernvarme - men ikke hvis det stadig er muligt at tilslutte en oliebrænder på kedlen.

Så nu skifter vi kedlen - bare for at tilfredsstile kommunen. Man undrer sig :D

Jesper
Jeg har også talt med den ældre smed igen. Det tal der hedder 35 i udregning af kedel, er hvis ejendommen ligger alene på en bakketop med en masse afkølende blæst. Men ligger den tilsvarende ejendom inde i byen i læ af mange andre huse kan tallet 25 i stedet bruges . Det ville så, hvis du bruger det tal Betyde at du kan nøjes med 11 kw.
Det er sku da mærkeligt at du ikke kan få godkendt en Vigas 25. Har en kammerat der for en mdr. siden fik en Vigas godkendt af fejer. Han skulle bare komme med en attest fra forhandleren.Så var alt i orden. Den koster kun en 1/3 af hvad din tiltænkte kedel  gør og den er altså ligeså god.

Så er det bare sagt.

Forelæg lige din fejer dette.  Det er vel ham, du skal have blandet ind i sagen. Og ikke et eller andet fra kommunen.

Gud fader bevares. Alle de regler og godkendelser.
mvh 777
Jeg tror skam heller ikke at der er noget i vejen med en vigaskedel, når bare man husker at pris og kvalitet tit og ofte hænger sammen.

Jeg kan sagtens få godkendt den omtalte kedel af min fejer, men jeg er usikker på om kommunen vil godkende den i tilfælde af at der bliver indført tilslutningspligt på fjernvarmen.

Det er sådan at teknologisk har lavet en liste, over godkendte fyringsanlæg i samarbejde med energistyrelsen som angiver de anlæg der kan godkendes som træfyringsanlæg.

Da vigaskedlen ikke er anført på den liste tør jeg ikke binde an med den - jeg skal ikke tilbage til fjernvarme til 110 øre/kw.....plus moms! De har dog planer om at sænke prisen til KUN 75 øre/kw - plus moms!

Jesper
Desuden er en Vigas IKKE ligeså god som en Baxi i længden , lige her og nu køre en Vigas ok, men den bliver hurtigt slidt, især hærden holder ikke ret længe inden den skal skiftes og kedelstålet er heller ikke samme kvalitet på en vigas.
 og så er der lige det med reservedele, det kan man ihvertfald godt få om 10 år til Baxi

nå  okay

 

Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis