Wadkin AGS10
Anders K
tilføjede dette galleri den 12-01-2014
Jeg købte for et års tid siden en ældre Wadkin rundsav, bygget i 1963. Efter at have skilt den ad og smurt de bevægelige dele, kørte den såmænd rigtig fint. Mit eneste ankepunkt var parallelanslaget.
Anslaget kører på 2 stykker rundstål (ca. Ø35 mm), og låser ved både for- og bagkanten. Problemet med min sav var, at det forreste profil var bøjet, og jeg kunne ikke lige overskue hvordan jeg skulle få det rettet ud. Jeg brugte derfor mange timer på nettet for at søge inspiration, og løsningen blev et såkaldt "Biesemeyer fence". Jeg fandt tegningerne på denne side
http://joe.emenaker.com/Table-Saw%20Fence/Building%20Your%20Own%20T-Square%20Style%20Table-Saw%20Fence.pdf
Det snedige ved dette anslag er, at det kun spænder på den forreste skinne (i mit tilfælde RHS 40 x 80), og at det er meget robust. Det har også den fordel at det (i modsætning til originalen) kan flyttes til venstre for klingen, når jeg har behov for at skære i smig.
Anslaget er et 40 x 80 mm T-spors profil, hvor jeg kan spænde forskellige ting fast i.
Det tog lidt tid at få bikset anslaget sammen, men det blev egentlig meget fint til sidst. Jeg har givet det 2 lag Hammerite, men jeg er ikke helt tilfreds med finishen. Jeg skulle nok have ladet det tørre lidt længere......
Da jeg alligevel var igang, fik jeg også bygget 2 forskellige "cross cut sleds", der er geniale når man skal afkorte noget.
Jeg har også fået svejset en hjulramme, så saven let kan flyttes. Sidst har jeg monteret et fikst "sparkestop", så det er let at slukke saven, uden at skulle ned og rode rundt efter stop-knappen.
Kategorier
Giv et skulderklap
Skulderklap