Citat fra Rolias
,da enhver samling er en potentiel fejlkilde
Rigtigt udført er det vel ikke værre end alle andre samlinger i diverse samledåser, hvor man også oplever at kobberet skrumper og samlingerne bliver løse med overophedning til følge, selv om det er fagmand, der har skruet det sammen?
Hvad ville de selvsamme elektrikerfagmænd sige til, hvis værkstedet, hvor deres bil var indleveret, foreslog at udskifte ledningnettet i bilen, hvis der var et brud på en ledning?? Så tror jeg nok, man ville gå på akkord med den faglige stolthed og acceptere et par blå klemstik, der virkelig kan medføre kvaler om noget kan, hvis det er i de "våde" områder i en bil.
Jeg har selv i fordums tid drevet værksted og havde en flok meget entusiastiske mekanikere ansat. Entusiasmen var i særlig grad rettet mod kunderne og deres økonomiske formåen.
Vi havde nye biler i millionklassen og mere ydmyge, brugte modeller til måske bare et par hundrede tusinde. Der var dog ingen grænser for, hvor megen hån, der, internt, var over de kunder, der ikke var i stand til at købe disse milliondyre biler, men som skulle have lavet lidt mere spartanske reparationer på de ældre brugte vogne.
Det mest barokke var dog at de selvsamme fagligt stolte og hovmodige mekanikere, så sagtens kunne køre i f.eks. gamle rustne Fiat 127 og lignende pilleæsker, der var så ringe og misligholdte, at de gruede for at blive stoppet af poilitiet. Så¨giver jeg ikke 2 potter pis for den type faglig stolthed.
Jeg stod for en del år siden inde på et Fordværksted med min Ford Sierra og skulle have nogle dele til den. Så kom en mekaniker fra værkstedet ind og skulle have nogle stumper til en Mondeo, som på det tidspunkt højst kunne være 3-4 år gammel. Med himmelvendte øjne og megen stønnen fik han gispet frem, at det var bare til en "gammel" Mondeo, tydeligt irriteret over at der kom kunder med noget så latterligt gammel, som han skulle pestilere sin tilværelse med. Selv har han vel kørt i en 20 år gammel Daisuhipsiptusi, der var ved at falde fra hinanden.
Denne lange beretning for lige at få tingene til at hænge lidt sammen. Vi har også haft diskussionen om proff. værktøj, kontra mere ydmygt fra HN, uagtet om man skal bruge det 5 minutter om året, eller 12 timer hver dag året rundt.
Jeg synes lige man skal sætte sig selv i stedet og dertil tænke over rimeligheden i, hvad det er man advokerer for!!