garage i skel/landmåler

Vi har netop købt hus i 3550/Slangerup. Alle tegninger er dog forsvundet også dem hos kommunen. Så hvis jeg skal bygge garage så skal jeg have fundet skellet frem.

Huset er fra 1906, så der originale afmærknings pinde er nok ikke lette at finde.

Nogle tips til en ikke alt for dyr landmåler? Grunden er på 3700kvm i landzone, hvad er en rimelig pris? Grunde er såvidt jeg kan se firkantet, dog med et lille knæk på den ene langside.

Der ligger egentlig allerede en garage på 27kvm i skel, men den er nedrivningsmoden, kan jeg rive den ned og genopføre med de samme mål uden at skulle søge om tilladelse? Eftersom højden er mere end 2,5m så skal det jo igennem nabohøring, hvilket jo trækker det hele ud.

I kommer sikkert til at høre mere fra mig, da jeg har et helt hus der skal istandsættes. Øver mig allerede nu med en hammer på en gammel kiste der faldt fra hinanden - det er helt sjovt og lige som at være med morfar på værkstedet som barn.

mvh/ Karen

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Kender ikke lige nogen landmåler...

Men hvad er det for tegninger der ikke længere findes? er det udelukkende af hus og garage?
Jeg kan ikke tro der ikke skulle foreligge et matrikkelkort hos kommunen.
Det er kortet der viser hvor dit jordstykke er afgrænset og her er også bemærket hvordan skel er afmærket. Her i Jylland er der typisk banket en skelpæl ned, et stålrør med et skelmærke nittet på i toppen. Disse skelpæle vil ofte ikke være nemme at se.. Nogle er sikkert fjernet, hvilket man ikke må ,-)
Mens andre måske er bukket eller slået ned under jorden.
Er skelpæle der vil de kunne findes ret let med en matalsøger.. Så måske kender du en der har en sådan liggende..

Hvad angår garagen er det sikreste at snakke med teknisk forvaltning om problemet... Det kan jo være du overvejer at bygge et nyt i stedet for det gamle eller renovere det gamle hvis det ikke er helt så slet som frygtet...

MVH Njord
Har snakket med teknisk forvaltning om at rykke garagene, men selvom det er land zone så gør husets placering i forhold til vej at det eneste logiske er at bygge i skel til naboens indkørsel.

Snakker nok lige først med min kommende nye nabo om sagen.

Den gamle garage er i rigtig skidt for fatningen, muren er revnet og hælder i en faretruende vinkel, taget er sikkert lige så hullet som det i beboelses huset, så tror ikke meget kan reddes. Men må nok hellere spørge på teknisk forvaltning hvor meget man må rive ned og genopbygge (i samme mål og placering) før der skal søges om ny bygge tilladelse.

Har dog ikke fået nøglen endnu, så jeg prøver bare at forberede så meget som muligt inden renoveringen går løs. Frygtelig mange tråde at holde rede på, når man nu ikke er vant til at styre bygge projekter.

Kan nabo høring evt springes over hvis naboen skriver et brev om at projektet er ok? eller skal det i høring for at der kan gives dispensation.

Men hvis nogle kender en autoriseret person der kan måle grunden op så sig til, for jeg tror det er den eneste måde at finde skellet. Indikation af prisniveau vill også hjælpe når jeg skal i gang med at ringe rundt. Rart at vide om man er ved at blive tørret eller om prisen er rimelig og man bare skal sige ja.

mvh/ Karen

Hej

Ved køb af et hus, har man altid krav på at få forevist skelpælene, og er de der ikke, må sælger etablere dem for egen regning via en landmåler.

Jeg har altid selv fulgt denne procedure.
Du kan evt. kontakte kort-og matrikelstyrelsen. For et beløb af 4-600 kr fik vi et fik kort over vores grund med mål på bygninger og skelpæles placering udfærdiget i 1961. . .

Hvis du bestiller en landmåler koster det x-antal tusinde kroner og det første han gør, er at kontakte kort-og matrikelstyrelsen. . . . .

http://www.kms.dk/

Kig på siden, der er faktisk mange sjove ting.
Orla, er du helt sikker - jeg havde egentlig selv regnet med at måtte afholde udgiften. Men det kan da være at sælger ved det, mægleren er næppe helt sikker. Det er jo ikke et forbehold vi har skrevet ind i købsaftalen, men noget som man normalt vil regne med er i orden. Men nu er det jo et meget gammelt hus i landzone, så hvad kan man realistisk regne med?

Sluppermand tank for linket, det gjorde mig dog helt bekymret da det der ser ud der som om vi ejer en del af vejen, men ois ikke har sat noget af til vej areal og jeg er ikke blevet oplyst om at noget af grunden skulle gå til vej...

Tror dog at jeg i første gang vil bekymre mig mest om hullet i taget.

mvh/ Karen

Annonce
Hej

Ja jeg er rimelig sikker, men har aldrig haft brug for at skulle have en landmåler på sælgers regning.

Det må da også være en naturlig ting, at sælger dokumenterer hvad det er han sælger, det kan da ikke være dit problem.
Du har sikkert ret, og da det ikke er et dødsbo med dertil hørende ansvars fraskrivelser så kan det jo sagtens gå. Nævnte også for ejedomsmægler at jeg gerne ville have skridtet ejedommen helt præcist af når vi får nøglen.

Glæder mig nu bare til at komme igang.

mvh/ Karen

Hej
Ved ikke om det er muligt i din kommende kommune. Men, mange kommuner får luftfotograferet deres områder ca hvert 2.år og lagt i deres computersystem. Dér kan man så vælge forskellige "lag" dvs. matrikelnumre, kloakering, ledningsføring etc etc. og dernæst skrive hele molevitten ud. Som skrevet tidligere i tråden burde kommunen i hvert fald have styr på matriklerne og sansynligvis også kunne tegne dem ind på et luftfotokort af nyere dato. Det giver selvfølgelig ikke nøjagtighed på cm. men måske alligevel en ok pejling ift. hvad der ellers er på grundene/i skellet.

vh, Silas
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis