Isolering af loft

Her er pissekoldt!

Derfor må jeg da vist hellere se at få isoleret loftet i min gamle murermestervilla.

Der er gamle rullemåtter ned af skråvæggene. Disse vil jeg udskifte med kraftigere isolering.

Jeg har fuld adgang til loftsrummet, som er forsynet med fast plankegulv ud til skråvæggene. Under gulvet er der lerindskud, og derunder igen kommer de pudsede lofter fra førstesalen af min beboelse.

Mit spørgsmål er nu: Kan jeg isolere direkte ovenpå loftsgulvet - og i givet fald med hvad? Eller er jeg nødt til at fjerne både gulv og lerindskud for at få et ordentligt resultat?

Hvis jeg kan isolere direkte ovenpå loftsgulvet, bør jeg så holde mig til sådan nogle gangbro-batts, eller med ordinære batts op til 30 cm?
Jeg bruger ikke loftsrummet til opbevaring, og kommer heller ikke til det, så jeg har ikke brug for, at kunne bevæge mig rundt deroppe. Så jeg vil da umiddelbart tro at gangbro-batts er overflødige, men der skal på den anden side også understryges engang imellem.

Gode råd modtages gerne.

/Jan
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du bør fjørne dine gulvbrædder og dit lerindskud, og isolere med Rockwool, eller Isover, dette er den rigtige måde at gøre dette på. Hvis du vælger den "lette" løsning at isolere oven på dine gulvbrædder så resikerer du kuldebroer og mørke pletter på loftet, og en generel dårlg isolering.

Du kan lave en gangbro ved f.eks at slå lægter på spærerne og derimellem bruge dine gamle gulvbrædder.

Mvh

Klaus
Klaus - det var ikke det svar jeg ville have - find et andet :-)

Jeg håber bestemt ikke, at jeg skal til at hejse 300-400 spande lerindskud ned gennem mit lille loftshul. :-(

På den anden side giver det jo varmen, og jeg skal alligevel have fyldt op ude i haven. Men det var nu ikke lige det jeg havde planlagt at bruge min vinter på.

/Jan
Citat fra conqueror

Klaus - det var ikke det svar jeg ville have - find et andet :-)

Jeg håber bestemt ikke, at jeg skal til at hejse 300-400 spande lerindskud ned gennem mit lille loftshul. :-(

På den anden side giver det jo varmen, og jeg skal alligevel have fyldt op ude i haven. Men det var nu ikke lige det jeg havde planlagt at bruge min vinter på.

/Jan


Ja sandheden er ilde hørt biggrin

Jeg har iøvrigt siddet med lommeregneren og fundet ud af hvordan du kan halvere dine spande med lerindskud! Hvis du bruger en 20 liter spand i stedet for en 10 liter så kan du halvere dine spande til 150-200 stk. hvis du istedet bruger en 40 liter spand ja så .........

Evt. kunne du også afmontere 1 m2 tagsten og lave en slidske direkte ned i urtehaven.

Lige meget hvilken løsning du vælger er er en ting sikkert, du vil udvikle nogle enormt store overarme. :p

Mvh

Klaus
Lad os antage at du bare går i gang uden at fjerne hverken brædder eller indskud. I det tilfælde vil jeg mene, at det går, såfremt at hulrummet mellem brædder og indskud er fuldstændig isoleret fra, altså ingen mulighed for at det kan blæse ind i mellem, og heller ikke noget med at vindstopningen kun er en plade, så den luft der er på bagsiden kun er 15-20 mm fra den kolde luft.

Så skulle det jo egentlig være i orden, med mindre der er ubelyste forhold, som evt. kan spille ind. Husk dampspærre på den varme side af isoleringen hvis nu ikke det pudsede loft er helt i orden.

Carsten.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis