Snedkerere eget køkken?

Hej LDS,

Vi kigger på nyt køkken, og er en smule forarget over at et køkken med gennemgribende kvalitet i elementerne koster en halv million. Så er der Svane, HTH, der alle er noget limtræ (med flotte låger) og alligevel koster en kvart million.

Vi tænkte derfor at bygge rammer selv af egetræ, som kan vare ved - og så bygge, købe, og skifte skuffer og låger efter behov. Det virker dog ikke til at der rigtig er nogle guides online, ej heller mange eksempler fra folk der har gjort det.

Er det et fuldstændigt sindssygt projekt?
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det afhænger fuldstændig af dine gør det selv evner. Det er ikke noget man bare lige gør.

Der er masser af videoer på YouTube der viser hvordan du snedkererer et køkkenskab. Både med håndværktøj, og af nogen med Festool værktøj for 2-300.000kr.

Hvis du vil lave skabskorpuserne i eg bliver det virkelig dyrt og tidskrævende.

Selvbygger med stort S. 
Tak! Hvad bliver det dyre/tidskrævende i stellene? Det er vel “bare” fire plader (finer elle massive) der skal skrues sammen i rammer med indboringer til beslag og hylder?  
Hvis udgangspunktet er en kvart million for et billigt køkken i dårlig kvalitet, så må det godt nok være et stort køkken.
For 2 år siden satte jeg nyt køkken op fra Vordingborg og incl. alle nye hvidevarer gav jeg 65.000 kr. 
Kvaliteten er absolut fin for mig, idet jeg tidligere har sat Vordinborg køkken op, ligesom jeg har hjulpet flere med Ikea køkkener. Jeg synes absolut at kvaliteten er ok, og så har man råd til at skifte det hele, hvis man bliver træt af det.
Jeg er selv gammel træmand, men kunne ikke drømme om at kaste mig ud i et gør det selv projekt af den størrelse, og da du åbenbart ikke selv er træmand, så virker det for mig noget håbløst at kaste sig ud i.
Der findes flere køkkenfirmaer i den prisklasse, og i forhold til prisen synes jeg absolut at kvaliteten er ok.
Men det er der selvfølgelig forskellige meninger om.
At bygge i massivt træ gør det absolut ikke nemmere og mere holdbart. Det er derfor at alle køkkenfirmaer - også de dyre, bruger mdf eller spånplader til korpus, da det er mere formstærkt og billigere at lave.

Kurt B. Andersen
jeg har lavet vores selv
lav korpus i standartmål , og køb skuffer uden front , de har nogen i ikea af rimelig kvalitet , så er resten ikke så svært
icantrixx skrev den 30-06-2024 22:29:23

Tak! Hvad bliver det dyre/tidskrævende i stellene? Det er vel “bare” fire plader (finer elle massive) der skal skrues sammen i rammer med indboringer til beslag og hylder?  

Du skrev skabe i eg. Hvis det “bare” er 4 finerede plader hvor er så forskellen på det du laver og et færdigproduceret? 

Man kan ikke bare købe nogle stykker/plader i massiv eg 60 cm bredde, dem skal du selv lave ved at lime flere smalle stykker sammen. Er man grundig skal åretegningen matches så det set ud til at være 1 stykke.

Det dyrre er pga. alle de materialer du skal bruge er dyre, og der skal bruges mange.

Selvbygger med stort S. 
Annonce
Ja, det vil være meget dyrere.  Et Ikea korpus til et 60 cm underskab koster 300 kr.
https://www.ikea.com/dk/da/p/metod-underskabsstel-hvid-50205626

Der kan være grunde til at lave sit eget køkken fra bunden, men hvis blot det skal have en rimelig standard, er pris ikke et af dem. Hvis man har evner og maskiner til at lave sit eget i en bedre kvalitet, ved man det nok selv.

Der er mange penge at spare ved blot at montere sit eget køkken. Start med at finde ud af hvad det skal bestå af og se hvad det vil koste fra forskellige producenter. Nogle firmaer tilbyder et tegneprogram, så man er sikker på at man får det hele med. Det vil give dig et lidt bedre overblik af økonomien, og du vil opdage at ikke alle køkkener koster 250.000 kr.

Jeg har bygget mit eget badeværelsesmøbel, som minder lidt om et par køkkenmoduler og det var et stort projekt, og jeg er ret er faren træmand og har mange af de dyre maskiner, det er ikke et begynderprojekt at lave et køkken selv. Jeg har selv et Ikea køkken som jeg selv har monteret og synes at man får rigtigt meget for pengene hos Ikea og jeg kan helt klart anbefale det hvis prisen skal holdes nede.
Enig med perhans. Havde brug for nogen skuffer i en skunk. Købte IKEA skinner og skuffer uden front. Monterede nogle voldsomme rustikke planker som top, der var brugt lignende på samme 1ste sal i vores stråtækte 1850er hus. Lavede så nogle passende fronter.
Det ser godt ud(synes jeg), og kører fint vha IKEA komponenterne.

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Tak for svar alle sammen. Estimatet på en kvart til en halv million var lidt blandede eksempler, men et konkret kunne være et ‘large kitchen’ fra Vermlund der koster 350/400 tusind eks/inkl montering.
https://www.vermland.dk/

Min egen antagelse var, at jeg kunne opnå en markant besparelse ved at bygge sokkel i massiv eg, korpus-ramme i massiv eg, og bruge plader i krydsfiner i sider og bagved. Lidt ligesom denne, der var det tætteste jeg kunne finde efter SuperDIY’s forslag om at gå på YouTube. Det er trods alt en anden kvalitet i materialerne end IKEA.

https://m.youtube.com/watch?v=oNG9VvcnCpQ
Så er det da bare at gå igang hvis det er det du har lyst til, men det vil nok være en god ide at starte med et mindre møbel først, eller bare lave et enkelt køkken element, for at afprøve div. teknikker.

Vi prøver igen, i morgen --
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis