Holdbare fjernvarme units?

Er der nogle alternativer til Danfos/Redan? Vi har haft en Akva Lux II VX fjernvarme unit i 10 år nu og har brugt ca 10.000 på VVS regninger på den inklusiv hardware der fejler. Cirka halvdelen af hvad selve enheden kostede. Den første regning efter 2 år og 2 mdr. Utætheder alle mulige steder. Aktuatorer og ventiler der står af mm. Det er noget nyt hver gang.

Nu er der opstået en ny lækage og forleden hylede den bare sindsygt højt - det kunne høres på etagen ovenover. Og så holdt den op igen af sig selv.  

Min VVS'er siger at han også er led og ked af den kvalitet han kan få fat i nu om dage. Metro mener han ikke er meget bedre. Noget med at producenterne gerne sparer 10 ører på pakninger mm. og så bliver kvaliteten noget der kun lige holder 2 år. Det er selvfølgelig en god forretning for ham så helt ked af det er han nok ikke. Det var dog ikke ham der installerede det i sin tid.  

Er lidt ærgelig over at det gamle anlæg røg på lossepladsen. Det var installeret i 1984 og i de 4 år vi havde glæde af det, var der intet galt med det andet end at jeg skulle sørge for at komme i bad før fruen for at der var varmt vand nok til mig også.
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen i en verden med direkte fjernvarme. Det er noget f... har skabt, men så sparer man en veksler.

Danfoss Redan kompaktarrangementer er gode nok, ligesom Metro. Men hvis værkets tryk svinger mere end din differencetrykregulator (AVPL) kan klare, eller den ikke er korrekt justeret, så er der nok en pumpe og en kuglehane derude der sammen kan generere trykstød som kan hive enhver samling fra hinanden.
Hverken Danfoss eller Metro bruger differencetrykkompensation før regulator til varmt brugsvand.

Derfor: uden værkets tekniske tilslutningsbestemmelser kommer vi ingen steder. En selvstændig differencetrykskompensation før kompaktarrangementet vil kunne "beskytte" dit anlæg for hvad der kommer af trykstød udefra.

Hvis det er varmt brugsvand der driller, ville jeg kigge på trykstødskompensation i vandforsyningen. Hvor gammel er den? Hvor agil og mobil er den? Har den siddet der i 25 år uden nogensinde blevet motioneret?  
 



 


Det er ikke direkte fjernvarme. Der er både en veksler for radiatorvandet og det varme vand til hanen. Det har den ene af gangene været brugsvandet der drillede. Den plastik termostat som sad i anlægget knækkede simpelthen af af sig selv overnight og lod ventilen åbne sig helt så det varme vand bare blev 70 C. På radiatorsiden er der også en motoriseret ventil (aner ikke hvad den gør), der nu to gange har fået sit eget liv og bare kører frem og tilbage i et uendeligt loop. 
Men når det så er sagt så kommer der vist nok en eller anden form for trykstød et eller andet sted fra. Det kommer typisk om aftenen. Så lyder der et stort klonk i hele huset. Om det er fra brugsvand eller fjernvarme ved jeg ikke. Vi har ikke nattesænkning på, så det er ikke i forbindelse med det. 
Hvis det er trykstød I kan høre, er der størst sandsynlighed for at det er fra brugsvandet. Fjernvarme bliver reguleret af termostater og telestater. De åbner og lukker langsomt. Ved brugsvand er det vandhaner, der kan lukke på en brøkdel af et sekund.

Problemet med indirekte fjernvarme units er, at de ikke skal testes ved ret højt tryk. Producenten kan derfor erstatte O-ringe og tilsvarende med noget der nærmer sig kogt spaghetti.  
GodeVen skrev den 04-04-2024 12:05:13

Hvis det er trykstød I kan høre, er der størst sandsynlighed for at det er fra brugsvandet. Fjernvarme bliver reguleret af termostater og telestater. De åbner og lukker langsomt. Ved brugsvand er det vandhaner, der kan lukke på en brøkdel af et sekund.

Problemet med indirekte fjernvarme units er, at de ikke skal testes ved ret højt tryk. Producenten kan derfor erstatte O-ringe og tilsvarende med noget der nærmer sig kogt spaghetti.  

 Vi er enige om, at trykstødene med stor sandsynlighed forekommer fra brugsvandet, og fejlen skal søges der.

Hvad angår varmevekslere til fjernvarme er det sådan, at for det nævnte postnummer er der krav om tryktrin 16 bar i områder uden for den gamle bydel, såfremt forsyningen er fra Kalundborg Forsyning. Desuden skal VVS'eren være aut. fjernvarmeinstallatør. 

fase
Det er kun den primære del af fjernvarmedelen, der skal kunne modstå det tryk. Resten bliver ikke udsat for tryk højere end et par bar.

Jeg må indrømme at jeg kun har erfaring med direkte fjernvarme. Der er alt lavet solidt. I løbet af de sidste 25 år er den eneste utæthed jeg har oplevet, var en differenstrykregulering, der begyndte at dryppe langsomt. Den blev udskiftet. Jeg kan godt forstå at trådstater er skuffet over den kvalitet han har oplevet. Hvad ​den reelle årsag er, ved jeg selvfølgelig ikke.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis