Ytong på kældervægge

Hej folkens - jeg har planer om at fjerne træpaneler (bodegapaneler?) fra kældervægge og dække væggene med Ytong Multipor. Et par spørgsmål som jeg ikke har kunne finde svar på i de mange andre artikler omkring dette: 

1) Jeg har varm stue og gang over dele af kælderen - bør jeg tænke anderledes mht pladerne på disse vægge? Se vedhæftede billede (orange markeringer på højre side). 
2) Jeg har salpeterudtræk på den ene af de indre vægge på langs af rummet - er det normalt eller måske udtryk for at tidligere ejer har malet med forkert maling e.l.?
3) Tanker eller råd til hvordan jeg kan etablere om vinduerne kan skiftes og evt. udvides (nedadtil) uden behov for ingeniør/beregninger på statik?

Fakta: Kælder er opvarmet og har pt mekanisk ventilation som kører konstant (ingen varmegenvinding). Temperatur ligger på omkring 16-18 grader når vi har 0 grader udenfor og luftfugtighed er omtrent 10% over husets, i disse dage mellem 45-55%. 
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
18 grader i en uisoleret kælder, med enkeltlags vinduer. AV en varmeregning.

Pkt. 1 de "orange" vægge skal naturligvis også isoleres.
Pkt. 3 bunden af dit vindueshul kan du sagtens udvide uden ingeniørberegninger, men det er en stor opgave da lysskakt og afløb skal laves om.

Selvbygger med stort S. 
Superdiy skrev den 16-02-2024 12:05:25

18 grader i en uisoleret kælder, med enkeltlags vinduer. AV en varmeregning.

Pkt. 1 de "orange" vægge skal naturligvis også isoleres.
Pkt. 3 bunden af dit vindueshul kan du sagtens udvide uden ingeniørberegninger, men det er en stor opgave da lysskakt og afløb skal laves om.

 OK, lyder fornuftigt med isolering, men skal jeg være betænksom omkring hvor meget jeg kommer på af hensyn til dugpunktet bag isoleringen? Gørdetselv har haft en artikel hvor de påtaler problematiken, omend i artiklen handler det om at der kan være frost på den anden side, hvilket ikke er relevant her. 

Men jeg kan måle at temperaturen på væggene under huset er 17.5 grader (meget tæt på lufttemperaturen), imens dem uden hus over ligger på 15-15.5 grader. 

Grunden til jeg overvejer dette er nok primært at det ville stemme med at købe 2 paller 80 mm Ytong og så spæde til på endevæggene med 60 mm Ytong, og jeg ville spare, i runde tal 2-3000 kr. 




Omtalte artikel: https://goerdetselv.dk/spar-energi/isolering/isolering-af-vaeg/indvendig-isolering-af-vaeg-med-gasbeton
(1) Hvordan kan jeg vurdere om jeg skal have slebet alt malingen af den pudsede væg før jeg går i gang med at sætte Ytong op? Jeg ville jo langt foretrække at jeg blot kan slibe det løse af, men tænker det er meget afhængigt af hvad folk har malet med tidligere! (Saltpeterudtræk på malet ydervæg)

(2) Samme spørgsmål med tidligere tapetseret væg, er det virkelig 110% af alt tapet som skal af eller er der en måde at vurdere reelt behov? Der har ikke som udgangspunkt været problemer med fugt selvom tapet har været sat op på ydervæg i kælder. (Tapet fjernet på nedre halvdel af billede 2)

(3)  Under træpanelerne på ydervæggen, virker det som om der måske er malet med rødt - det ligner mistænkeligt meget en vådrumsmembran. Tanker til hvordan jeg kan bestemme om det er tilfældet, versus at det måske blot var den farve den pudsede væg havde før der blev sat træpaneler op? ​(Højre side af ​3. billede)


Jeg vil mene at det er nok at tage det løse maling af. 
Lige netop tapet og cellulose klister ( organisk materiale) kan være grobund for skimmel og svamp inde bag ytong.  
Det er ikke sandsynlig at der er brugt vådrums sikring, så mon ikke det bare er maling. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også