Lydisolering - blænding af dør med mursten

Hejsa.

Jeg vil høre om der er nogen der har viden om lydisolering kombineret med blænding af dør med mursten. Jeg skal have blændet en dør mellem soveværelse og badeværelse og vil gerne sikre at lydisolere bedst muligt. Væggen skal samtidigt kunne holde til vægmontering af et tungt møbel. Jeg vil gerne blænde væggen med mursten, så væggen falder godt sammen med den eksisterende murvæg (det er et hus fra 1870 i massive mursten).

Spørgsmålet fra mig er: hvilken mursten lydisolerer bedst? Hulsten/cellesten eller massiv mursten? Og kan en cellestensvæg bære det samme som en massiv murstensvæg?

På forhånd tak!
/Thomas
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis man vil dæmpe for lydgennemtrængning skal man gå efter noget der er så tungt som muligt. Almindelige mursten giver en god dæmpning for lydgennemtrængning. Luften har sværere ved ​videregive lydvibrationer til en tung væg end en let væg.

Nu regner jeg ikke med at der vil være noget, der banker mod muren. For så er det en anden problematik. Ved etageadskillelse skal der tages hensyn til det. Der bør konstruktionen inddeles i flere lag.

Hvis problemet er dårlig akustik, altså at et rum runger, er det en helt tredje problematik. Der skal man bruge materialer, der gør at lyden ikke reflekterer. De materialer vil typisk være lette materialer. Denne type dæmpning blander folk ofte sammen med dæmpning af lydgennemtrængning. Det har givet den misforståelse at Rockwool og papiruld er gode i en væg til dæmpning. De kan hjælpe til med at en gipsvæg ikke runger, når man banker på den. Men et let materiale dæmper dårligt for lydgennemtrængning.

I mere specielle situationer skal der ved lyddæmpning og tages hensyn til resonans. Det er ikke tilfældet i murstensvæg.

Så du skal bare bruge mursten. Om det er massive eller cellesten har nok ikke den store betydning, men det første vil være bedst, hvis det er en tungere sten.


Hvor tyk er muren? Hvis den er pudset kan man mure op i gasbeton i to lag, med luftspalte imellem.
Der kræver blot at den er tykkere end 15cm, så man kan få to rækker af 75mm.

Og ellers er massive mursten gode, men overkill hvis eksisterende mur er med cellesten. Det bliver aldrig bedre end den tilstødende bygningsdel tillader.

Elektronikteknikeren
Muren er en halv sten tyk og med massive mursten.
Du ​fylder blot hullet ud med mursten. At ​bruge ​gasbeton vil give en ringere lydisolering, være mere omstændeligt og med risiko for revner i samling.

Tak for kommentaren og det er også det jeg har tænkt mig - spørgsmålet gik mere på cellesten/hulsten vs massiv mursten?
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis