Lugt fra skorsten (løbesod?)

Hej, 

Vi købte for 1,5 år siden et gammelt hus fra 1930. 
Tidligere ejer havde brændeovn, som vi har taget ud. 
Vi har dog ikke gjort noget ved skorstenen, så den er stadig åben op til. Det er en gammel skorsten, så der er ikke noget der forhindrer noget i at falde ned i skorstenen. 

Skorstenen går op igennem huset, bl.a. hjørnet af soveværelset på 1. sal.
Når det regner og især dagene derefter opstår der en grim lugt i soveværelset - ikke andre steder - og jeg har på fornemmelsen at det er løbesod fra skorstenen. Det regner jo ned i skorstenen og så skal vandet fordampe efterfølgende. 

Håber nogen har et par tips til hvad jeg kan gøre: 
  1. Er det sandsynligt at det er løbesod?
  2. Hvad kan jeg gøre for at afhjælpe problemet? Jeg har bl.a. læst at man kan male skorstenen med en særlig maling der forhindrer lugt i at trænge igennem. 
  3. Hvad bør man gøre for at "lukke" skorstenen? Vi ringede til en skorstensfejer som sagde at man burde lægge en "flise" ovenpå skorstenen for at forhindre ting i at falde derned, men sørge for at der også var luft mellem skorsten og flise. Lyder dog risikabelt blot at lægge en tung flise deroppe? 
  4. Er det sundhedsskadeligt at være i soveværelset med den lugt?

På forhånd tak!
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er ikke sundheds skadelig med en smule lugt af løbesod.
Jeg kender ikke nogen maling eller andet der kan stoppe løbesod. 
I gamle dage smurte man skorsten med ko-lort, men det ville jeg ikke tro var bedre mht. lugt i hvert fald på kort sigt.
Jeg har også hørt om at man pudser skorsten hvor der har være blandet vandglas i når mørtelen blandes.
Vandet der kommer ned i skorsten kan meget vel komme på grund af defekte fuger i skorsten, revnet overdækning eller utæt inddækning imod taget. 
Jeg havde i flere år problemet indtil en gammel murer fortalte at det var almindeligt at bruge afdækning øverst som var støbt med leca. Det blev så pudset pænt op, men cementen var kun en meget tynd film på overfladen. Syre m.m. i røgen nedbryder det, og så er hele overdækningen utæt som en si. 
​Oppe i tagrummet kunne jeg se en meget våd skorsten efter vedvarende regn.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Når skorstenen ikke længere er i brug, og hvis den er helt åben, ville det hjælpe at få den lukket i toppen, så der ikke kan komme regnvand ned i den, men med en ventilationshætte så der stadig kan komme lidt udluftning i skorstenen.
Nu ved jeg jo ikke hvordan din skorsten er opbygget, men evt en af de to muligheder som billederne.


Vi prøver igen, i morgen --
Den maling du har hørt om, er sikkert for at forhindre løbesod i at trænge ud gennem murværket og give sorte pletter på væggen. Det type maling kaldes spærregrunder. Den bruges på skorstens yderside og kan ikke afhjælpe dit problem.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også