Beklædning af loft i garage fra 1963

Hej folkens og godt nytår

Jeg har en garage fra 1963 på 25 kvm, som jeg er ved at isolere og gøre brugbar som værksted.

Selve konstruktionen er murstensvæg, toprem oven på mursten, spær med cc ca. 80-90 cm og så brædder med tagpap på toppen. Det er et "fladt" tag. Den har tidligere været isoleret i 80'erne, men jeg er ved at fjerne det hele da arbejdet ikke er udført så elegant, ligesom jeg gerne vil have OSB-plader op i stedet for de tynde træfiberplader, der er anvendt nu. Alt hvad jeg åbner op for er knastørt, også selvom isoleringen har ligget klods op af ydervæggene.

Der kommer ca. 100mm isolering på vægge (jeg bygger et nyt træskelet) og i loft , og på sigt vil jeg også banke gulvet op og isolere, hvis jeg gider (der ligger det fineste glatte betongulv nu).

Behovet er at der står en varmeblæser og kører i ny og næ mens jeg arbejder derinde, ellers er det uopvarmet hvorfor jeg ikke vil opsætte dampspærre.

Mit spørgsmål - hvad ville I opsætte som loftbeklædning? Jeg er svær tilhænger af troldtekt/træbeton i netop værkstedslofter pga akustikken, så det enkle svar er at købe de billigste hvide plader i Jem og Fix opsat på 21mm forskalling. Men - lofthøjden er lige nu præcis 200 cm fra gulv til underkant af spær. Med forskalling og troldtekst bliver den ca. 195 cm, hvilket er lige til den lave side.

Ville I alligevel gøre det, eller ville I lave en løsning med at få sat pladerne mellem spær, så de nederste fx 3-4 cm af spærene er synlige? Det vil give en del spild, men lofthøjden bevares. Rent lavpraktisk ville jeg så skrue en lægte på hver side af spærene som troldtekt kan fastgøres på, alternativt lave nogle lægter med cc 60 mellem spær (vinkelret). Med isoleringen vil der stadig være omkring 5 cm frit mellem isolering og tagbrædder til ventilation. Og jeg kan anvende spær til at ophænge eks skruetvinger.

Mens jeg skriver dette slår det mig, at jeg måske også kan sætte disse lægter så de præcis flugter med underkanten af det lavest hængende punkt på tværs af alle spær, og dermed kan troldtekt monteres så der "kun" mistes 25mm lofthøjde...

Mvh. Emil


0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis