Udveksling af spær ifbm ovenlys

Hej LDS

Jeg er ved at lave loft. Kort sagt - vil I vurdere at jeg uden videre kan lave en udveksling mellem de 2 spær markeret med grønne pile, så jeg saver det markerede med rød pil over? De har et spænd på 4,2 meter. De hviler på hhv væggen og jernbjælken (bag gipskassen) markeret med blå pile på det andet billede. Det er til et ovenlys på 150x100 cm

Info: spærene har cc 77 cm og er 45x195. Taget er et Build up tagpaptag. Dvs der er rupløjede brædder, lidt kileskåret isolering og tagpap på toppen (den kileskåret isolering er kun 10 cm og fungerer alene for at de kunne lave hældning, da de brændte ny pap på i 2000).

Jeg har tænkt mig at udveklse spærene med lignende størrelse spærtræ og nogle kraftige vinkelbeslag plus beslagskruer.

Mvh Emil
21 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
I henhold til vedhæftet Palsgaard Spær, let tagdækning 25 kg/m2, er nuværende spær, 45x195, allerrede underdimensioneret. Dvs. at de 2 andre "grønne" underdimensioneret spær skal også bære det som overskæres.

For spær 45x195, 25 kg/m2:
ved cc 60 cm, max spændevidde = 4,02 m
ved cc 80 cm, max spændevidde = 3,68 m

Du oplyser cc 77 cm og spændevidde = 4,2 m

Så den går desværre ikke "Granberg"   


GSH: tak for info. Jeg havde tilfældigvis lige en bygningskonstruktør fra vejen inde hos mig, da han skulle låne noget af mig. Han sagde at det var absolut uden problemer, og at de havde gjort det samme hos dem med ca samme dimensioner. Han ville først være bekymret hvis jeg snittede 2 spær over. 

Kan jeg forstærke det på andre måder for at fordele vægten? Hjælpespær eller lignende?

Har ikke bestilt noget vindue endnu, men synes alternativet med 2 stk på 90x60 cm er lidt klejnt. 
Hvis sprætræet er i styrkeklasse c24 er den nuværende konstruktion dimmensioneret korrekt, men heller ikke her kan du bare save et spær over uden du ender med en stor vandpyt på midten.

Du er nødt til at sætte mindst 1 spær mere ind i konstruktionen, og bør få en ingeniør ind over.

Selvbygger med stort S. 
Det lyder til at jeg bare bestiller 2 mindre vinduer frem for ét stort, så spærene er uændret. 😊
Superdiy skrev den 21-08-2023 19:45:15

Ja, det kan du gøre men 2 vinduer vejer meget mere end et paptag så det kan også give udfordringer.

God pointe.

Jeg glemte dog lige en detalje. Nuværende opbygning har faktisk brædder, pap, sten (som man gjorde i 60’erne), og så i 2000 lagde de noget kileskåret hård isolering oven på de sten og brændte ny pap, så der kom hældning mod tagbrønde. 


Jeg har sat 3 andre ovenlys i andre steder. Den klump jeg skærer fra med brædder, pap, sten og mere pap - den vejer absolut mere end de ovenlys, jeg erstattede med. Og huset har altså stået uden nedbøjninger siden 1963.

At jeg så en dag når taget skal laves gerne vil til bunds og have fjernet de sten, er en anden sag. Men den oprindelige ingeniørrapport har dimensioneret taget til mange flere kg/kvm end det, der reelt er af vægt.  
Du kan jo sætte et ekstra spær på siden af dem som skal bære vægten i fremtiden. Så kan det komme til at passe med tabellen. Når man taler om vægt så er der også indregnet snelast, og det er væsentlig mere end et par vinduer. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
ev elmand skrev den 21-08-2023 23:16:50

Du kan jo sætte et ekstra spær på siden af dem som skal bære vægten i fremtiden. Så kan det komme til at passe med tabellen. Når man taler om vægt så er der også indregnet snelast, og det er væsentlig mere end et par vinduer. 

Det er en god idé, dog er det vindue jeg påtænker (150x100) nærmest allerede spændt helt ud til de to spær, uden der er plads til andre (det ser fjollet ud hvis jeg vender vinduet, så dets længderetning ikke passer med rummets). Medmindre du tænker jeg blot kan sætte de to spær på den “anden side” af dem, der skal bære vægten (og så helt op af), så de fungerer som en slags ekstra stærkt spær. Jeg beholder vel i så fald stadig det, der skæres over, og laver udveksling, ikke sandt? Så tagbrædderne har noget at hvile på uden for stort spænd.


Men altså - jeg kan også bare fastholde 2 på 90x60 og bevare konstruktionen, det har jeg i hvert fald ingen bekymringer omkring. 

De forstærkninger kan sidde på ydersiden. Og udveksling som du forklarer. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
ev elmand skrev den 22-08-2023 08:57:38

De forstærkninger kan sidde på ydersiden. Og udveksling som du forklarer. 

Sidste spørgsmål, inden jeg færdiggør mine overvejelser. 

For at præcisere, så er de nuværende spær 45x195 og oven på dem er der monteret en ca 50x50 lægte, som giver plads til ventilation. På denne lægte er tagbrædder fastgjort.

Ville processen så være:

- Montere spær på ydersiden af de to nuværende, hvor de skubbes ind og hviler på hhv bærende rem samt jernbjælke. Herefter fastgøres med lim plus franske skruer (eller bolte) til eksisterende spær

- Få lirket/banket en ca 50x50 lægte ind mellem nye spær og tagbrædder og fastgjort evt med nogle skruer skruet skråt i eller sømbeslag

- Lave udveksling mens spæret der overskæres understøttes af soldat/lægter

Derefter kan arbejdet med ovenlys fortsætte. 
Der er yderligere 11 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis