Lav nyt tag selv

Hejsa.

Jeg er den lykkelige ejer af et murstenshus fra 1958.

Huset har et rødt tegltag, som er det oprindelige.

Det er understrøget og uden undertag. Den anden dag dryppede det fra loftet i køkkenet, og jeg fandt en flækket tagsten, som jeg har skiftet og nu drypper det ikke mere.

Jeg overvejer at skifte taget. Få hævet det en smule og få lagt 100 mm ekstra isolering i. Der er 200mm nu.

Udover det skal der skiftes 4 velux tagvinduer.

Er det helt skørt at gå igang med selv?

Jeg har hænderne skruet godt på. Og har god tid.

Kan i hjælpe med at lave en plan?

Jeg har en ide om at tage 1 side af gangen, er det en god ide?

For at hæve taget, skruer jeg nye spær på siden af de gamle? F.eks 200 mm spær som er 100mm over de gamle, skruet ind i siden på de gamle.

Hvilket undertag?

Umiddelbart bliver det tegltag igen. Vingetegl eller en fals tegl.

Jeg skal ha lavet en fuldstændig plan inden jeg går igang. Indkøbsliste osv.

Alle gode råd og tips er mere end velkomne.

Mange tak på forhånd.

Huset kan i se på billedet. Det er et hus i 2 plan.



 Vh.

Hejsa. Jeg er den lykkelige ejer af et... Vis hele indlægget
13 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej igen. Jeg har 2 spørgsmål jeg håber i kan hjælpe med.  

Jeg skal ha fundet ud af hvordan jeg laver tagfoden. Jeg har en ide om at pille tegl ned imens jeg bygger undertaget op.

Undertaget bliver 15mm osb3 plader med icopal fastsafe tagpap.

Jeg skal så ha hævet undertaget 50mm op over spær, da isolering ligger helt op til spærkanten.

Dvs at der skal 50mm lægte ovenpå spær. Derefter osb plade, fastsafe, afstandsliste, taglægte, tegl.

1: Hvordan vil i lave tagfoden ud fra dette foto?
    Selv tænker jeg osb plade hævet i bunden med en liste og montere fuglegitter på som tegl hviler på.
Men hvor starter og slutter tagfoden?
Og skal jeg montere en zink fod under fastsafe som går ud i tagrende? Jeg beholder som udganspunkt udhængsbrædder ovenpå spær.

2: Vindbræt monterer jeg mellem isolering og undertag med 20mm afstand, med snefang. Og ca 50 cm op langs spær. Lyder det korrekt? Kan jeg evt fylde den kolde skunk helt op med isolering?  Den er 1 meter høj og 1 meter bred.

Tak på forhånd. 😊



 Vh.

Du skal have lavet det der hedder en ventileret tagfod med udhæng.
Der er en detaljeret tegning for udførsel her, du skal blot huske at være meget omhyggelig med dit ventilationslag da du laver et diffusionstæt undertag, afhængig af en række krav bla længden og størrelsen af tagfladen kan der være krav ift dimensionering af arealet til ventilation - phønix har et dokument her som du bør gennemlæse meget grundigt.

Ift din plan for udførsel så ville jeg genoverveje at lave det sektionsvis nedefra, normalerweise nedtages en hel flade så der kan tages et pålideligt krydsmål inden der bygges op igen.
Så længe den gamle tagdækning stadig er der kan det bla være svært at se om:
-Er spær lige i hele forløbet fra fod til kip?
-Er spærene lige høje i hele tagets bredde så der ikke er spring i niveau?
Det giver selvfølgelig sig selv at de fleste unøjagtigheder let vil kunne ses på det færdige resultat, man behøves blot betragte det fra siden.

Ang rendejern kan de sagtens genbruges forudsat du vil bruge/kan skaffe samme type tagrende. Der KAN være behov for at bukke dem lidt anderledes på det nye tag og det bør selvfølgelig checkes om de stadig lever op til tidssvarende krav til dimensionering af tagrender - mere info her. Jeg ville under alle omstændigheder give dem ny rustbeskyttelse med zinkspray, ellers vil de se kedelige ud sammen med en ny tagrende.

/BOFH 

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Du bliver nødt til at lave en tagflade ad gangen. Hvis du piller tagsten af nedefra får du pludselig rigtig meget regn ned i huset der hvor tagfladen slutter. Når du piller tagsten af, lægger du med det samme presenning op over taget. Det skal gå over kip til den modsatte tagflade. Her har du fastgjort 2-3 stykker snor på 1 - 1,5 m længde. Så ruller du presenning op nedefra og spænder de snore rundt om din presennings rulle som altså ligge på modstående tagflade. Hvis der pludselig kommer en regnbyge tager det kun få minutter at løsne snorene, og lade rullen trille ned overlægter m.m. 
Køb bare de billige presenninger, så har du ikke dårlig samvittighed hvis der skal skrues en skrue igennem dem. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis