Bekæmpe væggelus med varme?

Jeg har fået en ordentlig gang væggelus i min to-værelses lejlighed.
Og jeg er ved at gå ud af mit gode skind over de mange bid jeg får. 

Jeg har anskaffet mig noget sprøjtegift (kræver CVR-nummer), men har så i mellemtiden læst om at man kan bekæmpe dem ved at opvarme til over 50 grader (varmekanon, damp og varmepistol). 

Er der nogen der har (god) erfaring med netop den løsning? Og hvad gjorde I - som var enten godt eller dårligt?

Jeg overvejer om jeg skal betale mig fra at få lejligheden behandlet af professionelle - eller er der mening i at gøre det selv?

På forhånd tak
/Jakob
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du skal starte med at informere din udlejer / ejerforening, for har du dem, har dine naboer dem også.
Dernæst skal skal der sprøjtes af professionel i alle lejligheder - ellers kommer du (og dine naboer) aldrig af med dem
Jeg er lige nu i gang med en kamp derhjemme i min datters værelse!

Jeg talte med en skadedyrsbekæmper (Skadedyrforbudt.dk), der endte med at anbefale at jeg tog kampen selv uden dem. Han fortalte, at væggelus ikke vandrer ret meget rundt, men bliver dér hver de er og hvor de kan mærke at der er et menneske/dyr i rummet om natten. De reagerer på CO2-niveauet i luften (fra udånding) og kropsvarme. Så længe man fortsætter med at opholde sig i rummet, er der en god chance for, at de ikke vandrer videre til andre rum.

Jeg har ikke set nogen væggelus andre steder i mit hus end dét ene værelse.

Gift er (næsten) ubrugeligt nu, fordi en stor den af dyrene er resistente. Ham jeg talte med er helt stoppet med at bruge det.

Det vigtigste træk er at destruere sengen, da langt størstedelen af dem bor dér. Jeg smed sovesofaen i værelset ud og derfor mente skadedyrsbekæmperen, at jeg kan klare resten selv. Alternativt kunne de komme med et varmetelt, som sættes rundt om sengen. Den varmes derefter op til ca. 55 grader i et antal timer (kan ikke huske hvor længe).

Jeg har købt ny seng og sat væggelus-fælder under hvert ben og trukket den ud fra væggen. Dermed skaber man en sikker zone i sengen. Det kræver disciplin, for der må ikke ligge tøj eller andet på gulvet, som senere kommer op i sengen. Hvis de først kommer op i den nye seng, må man starte forfra   

I stedet for gift har jeg købt frysespray (også anbefalet af skadedyrsbekæmperen). Med den har jeg sprøjtet rundt langs alle paneler og bruger den til at aflive dem, der ryger i fælden. Jeg har også sat "insekttape" ved døråbningen og på benene på skrivebord og sengebord.

Derudover gik vi lidt amok og frøs alt tøj i garderoben (mindst 2 døgn). Det mente bekæmperen dog var lidt overdrevet, da væggelusene tilsyneladende ikke vandrer SÅ meget rundt.

Desværre lever bæsterne længe og når de ikke finder mad i X uger, så kan de gå i dvale og vågne igen et år senere. Så det er en langvarig kamp og fælder + disciplin skal holdes længe   

Jeg har købt fælderne her: https://skadedyrshop.dk/climbup-original.html 


Mvh. AllanE
Frank Chr. skrev den 28-07-2023 10:03:43

Jeg læste engang om en skibskaptajn der bekæmpede væglus med kulsyre på sifonflasker.  

 Det kan godt være du har læst det, men man skal ikke tro på alt hvad der står på nettet.

CO2 kan kun dræbe noget levende ved at fortrænge ilten, eller fryse emnet. Der skal godt nok mange co2 patroner fra en siffonflaske til for at fortrænge al ilt fra en skibskahyt. Væggelusenes æg trækker jo af gode grunde ikke vejret, så de klækker lystigt bagefter.

Selvbygger med stort S. 
Til dem der ikke har væggelus:
Bæsterne lever i 5 stadier, fra æg til nymfe til fuld størrelse. I fuld størrelse er de ret store, ca. 5 mm. lange, 3 mm brede og 1 mm tyk. Så man er IKKE i tvivl!
De mindste "nymfer" er under 1 mm, så de kan være svære at se. De skal spise i hvert af stadierne, for at vokse videre og først i de sidste stadie kan de lægge æg og dermed formere sig.

Det kræver både en han og en hun at formere sig, så oddsene for at man får væggelus med hjem er heldigvis ret små. Man skal have både en han + hun med hjem - eller en "gravid" hun.

De bider ikke, men stikker. Navnet "lus" er misvisende, for de holder sig helst væk fra mennesker medmindre de skal spise, hvilket de typisk gør én gang om ugen. Derfor ses stik typisk på områder af kroppen der er bar, dvs. de kravler helst ikke ind under tøjet, i håret eller lign., som lopper og lus ville gøre.

Mvh. AllanE
Annonce
Superdiy skrev den 28-07-2023 10:34:03

Frank Chr. skrev den 28-07-2023 10:03:43

Jeg læste engang om en skibskaptajn der bekæmpede væglus med kulsyre på sifonflasker.  

 Det kan godt være du har læst det, men man skal ikke tro på alt hvad der står på nettet.

CO2 kan kun dræbe noget levende ved at fortrænge ilten, eller fryse emnet. Der skal godt nok mange co2 patroner fra en siffonflaske til for at fortrænge al ilt fra en skibskahyt. Væggelusenes æg trækker jo af gode grunde ikke vejret, så de klækker lystigt bagefter.

 Det var noget med at anvende sifonflasker lidt ligesom pulverslukker på vægge og andet inventar - kulsyren sprængte vægluskroppe og æg i stykker. 

Jeg har lokaliseret mine ‘bid’ til at komme fra en hjørnesofa i stuen ( her ligger jeg ofte og ser tv fra).

I sengen i soveværelset er nogenlunde sikker (bidene dukker først op med forskudt tid, så det har været lidt svært at finde kilden). Jeg har da også nogenlunde sikkert kunne konstatere deres tilstedeværelse i stofsammenføgningen presset ned mellem sofaens ryglæn og sæde.

Jeg tænker at ville give fodpanelerne bag sofaen (og ørvige paneler i stuen) en omgang med noget professionelt dåsesprøjt, og selve sofaen med noget andet professionelt opblandingsmiddel til sprækkerne i sofaens stofsammenføjninger og undersiden af selve sofaen.

Jeg vil prøve at give  det ca to uger at virke.
Herefter - og hvis ikke det virker  - så overvejer jeg at isolere sofaen og leje et varmetelt  til den (1-2 døgn, og så give de øvrige stofmøbler samme varmeophold). 
Du skal igen huske at det er de levende insekter du slår ihjel med gift. Så senere klækker de æg som er lagt, og du er tilbage i samme situation.
Så gift metoden skal gentages efter klækning men inden de er kan lægge nye æg. 
Varmebehandling ødelægger også æggene. 



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis