Forstærke spær ved HEB bjælke

Danster
Danster
27 8000
Hej folkens
Vi har en carport med fladt tag på samlet 6,7 x 6m. De 6,7m er længden, hvor der efter 4,7m er en letbærende væg på tværs af rummet, så der er et lille “skur” i bunden af carporten.
Carporten skal laves om til garage i år, og væggen skal væk, så vi får et stort rum.
Der er lavet beregning på at der skal en HEB180 bjælke ind under spærrerne, der lægges af på bagmur, når væggen fjernes. Den bliver ikke køn for rummet, så det kunne være fedt at få lagt noget af bjælken ind i spærerne (de er ca 32cm høje).
Hvis man begynder at fræse i spærrerne, så svækkes de selvfølgelig, men har hørt man kan forstærke spærrerne med krydsfiner på begge sider?
Nogle der har erfaringer med at gøre noget lignende?
Har vedhæftet billede af carporten
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Søren O
Søren O
4055 7000
Går ud fra at dine spær ligger på langs i carporten, så nuværende mur understøtter spærene ca. 2,0 m fra din gavl.
Hvis du saver dine spær helt over hvor bjælken kommer, går beregningen på spæret fra at være “indspændt” til “simpel understøtning”. Det reducerer lidt i styrken på dit spær, men ikke ret meget. Det er en ret simpel beregning (for dem der har rutinen), som ham der har lavet beregningen på bjælken let kan lave.
Jeg tror ikke det vil give problemer at save f.eks. halvdelen at spæret væk, uden at lave forstærkning.

Søren O
ev elmand
ev elmand
17198 7480
Hvis du skal save ud i dine spær så hele HEB bjælken kan være der så er der 130- 140 mm tilbage ovenover. Det kan nok gå hvis der svejses lasker på siden af HEB bjælken således at bunden af spærene også skrues fast til HEB bjælken.
Men gå lige forbi "beregneren" med de ideer. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her