Grave eller fræse køkkenhave-jord urørt i 14 år?

Hej alle,

I disse dage er jeg i gang med at konvertere et stykke græsplæne til køkkenhave. Efter at have fået en masse gode råd fra LDS-kollegaer her https://www.lav-det-selv.dk/forum/t/235251/s/konvertering-af-graesplaene-til/pg/3, valgte jeg at skrælle græsset af, ca. 8 cm, således at min nye køkkenhave nu er et stykke med bar jord, som ikke har været rørt i de 14 år, der har været græsplæne. Før det, var der landbrugsjord, så sidst jorden blev rørt for 14 år siden, var det antagelig ved en "almindelig" pløjning med traktor.

De næste, der skal ske, er, at jeg skal tilføje noget jordforbedring https://havehandel.dk/produkt-kategori/jord-og-muld/jordforbedring/ som anbefalet af "Nizlor" i ovennævnte tråd. Jeg agter at sprede jordforbedringen ud over hele arealet og derefter fræse det ned med en almindelig havefræser, som angiveligt kommer 33 cm ned i jorden, dvs. godt og vel et spadestik.

Dette giver anledning til følgende spørgsmål, som jeg håber, nogle velvillige sjæle her på siden vil give nogle gode inputs til:
  1. Kan jeg blot sprede jordforbedringen ud nu og derefter fræse det ned (som profilen "Nizlor" gjorde ref. ovenstående tråd)? Eller:
  2. Er det en god idé allerførst at grave haven på gammeldags manér med en spade for derefter at sprede jordforbedring og så til slut fræse? Jeg har en idé om, at en gammeldags spadegravning "lufter" jorden bedre end en fræset jord, som jeg har en idé om, let "falder sammen". Jeg tænker, at en sådan "luftning" er relevant, når jorden ikke har været rørt i 14 år. Er det mon nonsens?
  3. Uanset hvordan jeg gør noget af ovenstående, hvornår bør jordforbedringen så fræses ned?
På forhånd mange tak for jeres interessante inputs.



Med venlig hilsen
Hjemmemekkeren
Hej alle, I disse dage er jeg i gang med at... Vis hele indlægget
34 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
ev elmand
ev elmand
17225 7480
I moderne landbrug gødes mest om foråret. Det er rigtig at man i gamle dage kørte møg ud om efteråret, od det finder stadig sted. Det er et spørgsmål om at have plads til det. Er det om foråret så undgår man en stor del af udsivning af fosfor og kvælstoffer.
I køkkenhave hakker jeg alt ukrudt med roehakke. Hvis mælkebøtter ikke når at sætte blomst og frø så udgår de af ukrudts sortimentet i løbet af et par år.
I græsplænen trækker jeg dem op med et apparat fra Fiskars. LINK  Fiskars. LINK  Men de skal helt væk, for blomsterne kan blive til modne frø selv om de er taget op. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
kovas
kovas
2418 9670
For 30 år siden da jeg etablerede vores køkkenhave blev den gravet i to niveauer. Man graver i bredder på ca 1 m det første spadestik graves op og lægges i en trillebør. Den platform som bliver løsnes godt med en greb. det næste spadestik lægges op på det tidligere opgravede og jorden under løsnes med greben. sådan fortsættes til man når enden så lægges det fra trillebøren i hvor man slutter. Siden dengang er vores køkkenhave ikke blevet gravet. den løsnes om foråret med greben og kompost køres ned i overfladen med en kultivator. Der er etableret stirer så man går aldrig i bedene. det var et stort arbejde første gang, men siden er det bare super.

Mange hilsner Kovas,

Nu med pillefyr og 4900wp på taget.
1, år produceret  4782kwh.
Det er jo ikke (det frygtelig stads) flydende gylle haveejere gøder med   ..ligesom moderne bønder gør i dag - så ja de er selvfølgelig nødt til at bringe gyllen ud i vækstsæsonen, så det ikke løber ud i søer og vandløb. Så derfor kan man som haveejer fint gøde med f.eks. hønsemøg, kompost (eller lokumsspanden om man vil) om efteråret uden der siver nævneværdig grimme ting ud i vandmiljøet.  
Annonce
Hjemmemekkeren
Hjemmemekkeren Trådstarter
54 4130
Tak for yderligere en masse interessante indlæg.

Ja, efteråret er nok det rigtige tidspunkt at grave/fræse have, men når man nu ikke nåede det, så var spørgsmålet, om det var bedst at gøre det hurtigst muligt eller vente til foråret. Af de første indlæg i tråden her konkluderer jeg, at jeg skal vente til foråret.

Fiskars-dimsen til mælkebøtter har jeg, men jeg synes ikke, den er god. Mælkebøtte-roden knækker allerede  8-12 cm nede, og det er langt fra de ca. 40 cm (2/3), som jeg har læst mig til, er nødvendigt.

I øvrigt har jeg også læst, at mælkebøtter primært spreder sig med rodnettet, dvs. IKKE med frøene, så den med, at man kan udrydde mælkebøtterne ved blot at bekæmpe blomsterne og dermed frøene, holder tilsyneladende ikke.



Med venlig hilsen
Hjemmemekkeren
Hjemmemekkeren
Hjemmemekkeren Trådstarter
54 4130
kovas skrev den 12-01-2021 19:58:43

... blev den gravet i to niveauer...

 Hvad skulle fordelen være ved at grave så dybt? Ingen grøntsager kommer alligevel så dybt ned - eller?


Med venlig hilsen
Hjemmemekkeren
Hvis du kan komme i jorden nu - så grav, eller vendt til foråret ligegyldigt - min pointe var det er bedst at grave om efteråret og det kan du jo så starte med til næste gang.   (til foråret kan jorden blive særdeles hård grundet tørke). Jeg har osse sådan en Fiskars optrækker og jeg er glad for den - den trækker fint mælkebøtte- og tidselrødder op. Tror du må havde læst forkert - det er kun rodknoppen der kan skyde hos mælkebøtten hvis den hakkes over ved jordoverfladen. Gulerødders tynde trævlede rod kan nå en meter ned i jorden. Kålplanters rødder 1,5 m ned i jorden. Der er en række arter som er specielt gode til jordløsning i dybden, f.eks. olieræddike, fodermarvkål, turnips-roe, cikorie. Ps. Lad være med at sætte kartofler og andre rodfrugter som gulerødder i en tidligere græsplæne de første 2-3 år, knoldene bliver blot ædt op af Smælderlarver.  
Annonce
kovas
kovas
2418 9670
Ideen med at gøre det i 2 tempi er at overjorden ,som er muldjord med humus og alle mikroorganismerne,  ikke skal blandes ned i råjorden hvor der ikke er så meget ilt til omsætning af næringen. Hvis det er gammel markjord lider det sikkert i nogen grad af traktose. så for at sikre at jorden dræner ordentligt løsner man nede i råjorden. Mange (de fleste ) planter sender rødder meget længere ned end selve det spiselige. feks  tomater i mit drivhus sender rødderne langt ned og ud under soklen. havde ikke set Frank Chr. s indlæg, men jeg mener at som jeg har gjort så skal man slet ikke grave kun løsne jorden om foråret.

Mange hilsner Kovas,

Nu med pillefyr og 4900wp på taget.
1, år produceret  4782kwh.
Kovas, Det er vist kun køkkenhaveejer med rigtig god urtehavejord der kan nøjes med og praktisere dette med kun at løsne jorden   ny køkkenhavejord kan være ret genstridig.
kovas
kovas
2418 9670
Frank Chr.
Det kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om da vores nuværende er den eneste jeg har haft. Og her fungere det.

Mange hilsner Kovas,

Nu med pillefyr og 4900wp på taget.
1, år produceret  4782kwh.
ev elmand
ev elmand
17225 7480
Frank Chr.: Gylle ( det frygtelige stads )
Det er det væsentligste som økologiske landmænd gøder med. Og hvad er Gylle. Det er møj og pis blandet sammen. Altså det man i gamel dage kaldte ajle og møj.
Gylle må ikke udbringes på frost jord da det så kan løbe forkerte steder hen ved tøvejr. Men det der udbringes om efteråret har det ligesom kunst gødning med at sive længere ned i jorden og en del af det kan komme via drænledninger ud i bække og åer.
Den med lokums spanden er ikke tilladt hvis det er menneske lort. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Der er yderligere 14 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Lignende indlæg

  1. Konvertering af græsplæne til køkkenhave - hvordan?
    Lav-Have (24 svar)
  2. Jord forbedring
    Lav-Have (22 svar)
  3. Højbede - valg af jord
    Lav-Have (28 svar)
  4. dårlig jord?
    Lav-Have (2 svar)
  5. Hjælp til græsplæne
    Lav-Have (6 svar)
  6. Grubning og terrænregulering af have.
    Lav-Have (2 svar)
  7. Stauderbedet skal væk!
    Lav-Have (3 svar)
  8. Fræse gammel græsplæne for at anlægge en ny
    Lav-Have (10 svar)
  9. Græsplæne ved leret jord
    Lav-Have (5 svar)
  10. Omlægning af græsplæne
    Lav-Have (4 svar)

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her