Grave eller fræse køkkenhave-jord urørt i 14 år?

Hej alle,

I disse dage er jeg i gang med at konvertere et stykke græsplæne til køkkenhave. Efter at have fået en masse gode råd fra LDS-kollegaer her https://www.lav-det-selv.dk/forum/t/235251/s/konvertering-af-graesplaene-til/pg/3, valgte jeg at skrælle græsset af, ca. 8 cm, således at min nye køkkenhave nu er et stykke med bar jord, som ikke har været rørt i de 14 år, der har været græsplæne. Før det, var der landbrugsjord, så sidst jorden blev rørt for 14 år siden, var det antagelig ved en "almindelig" pløjning med traktor.

De næste, der skal ske, er, at jeg skal tilføje noget jordforbedring https://havehandel.dk/produkt-kategori/jord-og-muld/jordforbedring/ som anbefalet af "Nizlor" i ovennævnte tråd. Jeg agter at sprede jordforbedringen ud over hele arealet og derefter fræse det ned med en almindelig havefræser, som angiveligt kommer 33 cm ned i jorden, dvs. godt og vel et spadestik.

Dette giver anledning til følgende spørgsmål, som jeg håber, nogle velvillige sjæle her på siden vil give nogle gode inputs til:
  1. Kan jeg blot sprede jordforbedringen ud nu og derefter fræse det ned (som profilen "Nizlor" gjorde ref. ovenstående tråd)? Eller:
  2. Er det en god idé allerførst at grave haven på gammeldags manér med en spade for derefter at sprede jordforbedring og så til slut fræse? Jeg har en idé om, at en gammeldags spadegravning "lufter" jorden bedre end en fræset jord, som jeg har en idé om, let "falder sammen". Jeg tænker, at en sådan "luftning" er relevant, når jorden ikke har været rørt i 14 år. Er det mon nonsens?
  3. Uanset hvordan jeg gør noget af ovenstående, hvornår bør jordforbedringen så fræses ned?
På forhånd mange tak for jeres interessante inputs.



Med venlig hilsen
Hjemmemekkeren
33 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
ClausKM
ClausKM
107 4100
Du skal vente med at fræse eller grave. Man får ikke noget godt ud af at gøre det på denne årstid. Jorden skal være "bekvem" som der står i ældre havebøger. Ikke for våd og heller ikke alt for kold. Vi skal hen i sidste halvdel af marts.
Nizlor
Nizlor
6 7500
Jeg ville også vente til marts måned, som ClausKM siger - Her er vejret formentlig også lidt sjovere at arbejde i. :-)

Mht. om gammeldags spadegravning lufter bedre end en fræser, så tror jeg at det er lige omvendt. Det er kun hvis du kan nå dybere med en spade, at jeg tænker det kan være en fordel.
ClausKM
ClausKM
107 4100
Jeg tør ikke sige om den ene eller anden metode lufter bedre. Der er nok ikke den store forskel. Nogle vil sige at jorden slet ikke behøver blive luftet "No dig" dyrkning.
Hvis der er rodukrudt som f.eks skvalderkål eller kvikgræs bør du ikke fræse. Så får du bare tusind små rodstumper som bliver til ditto nye ukrudtsplanter. Fræseren er nok også mere hård ved regnormene. Bortset fra de to forbehold er det da nemmest med fræseren. Den efterlader også jorden mere klar til såning. Efter gravning er der jo en del arbejde med kultivatoren. Især hvis du har lerjord.
Annonce
subwoof
subwoof
1179 9870
Jeg vil vædde med at uanset hvad du gør, så kommer der stadig gulerødder op.

Men jeg ville nok fræse det, måske 2 gange hvis nødvendigt. Og så over det en tur med riven.

Er der meget ukrudt, kan du jo med fordel lade det stå 4 dage efter fræsning, og så fræse eller kultiverer det igen. Gør det 2 gange. 2. gang kan gøres et par dage efter såning.(kultiverer)
Hvis du ikke er så frelst, så giv det roundup 5-7 dage efter såning, så fremt du kan se ukrudtet spirer frem.
Hjemmemekkeren
Hjemmemekkeren Trådstarter
53 4130
Hej alle tre,

Tak for jeres gode svar, som jo stort set er sammenfaldende - i hvert fald er I ikke uenige - så jeg følger jeres råd. Dog er jeg for frelst (eller også er jeg bange for mit barns fremtidige helbred...) til at bruge Roundup, så jeg agter at bekæmpe ukrudtet med hakkejern, kultivator og fingre. Føler i øvrigt, at den slags arbejde er sådan lidt semi-meditativt, så det er en del af glæden ved havearbejdet :-)

Med venlig hilsen
Hjemmemekkeren
ev elmand
ev elmand
17198 7480
Hvis den gamle plæne har været slået jævnligt så er der ikke skvalder kål eller kvikgræs. Men det betyder ikke at det er ukrudts fri. Olieholdige frø ligger klar fra de sidste op til flere årtier og venter kun på at komme op i lyset.
Der er faktisk frø som spirer blot du får et lysglimt og derefter lægges 1-2 cm under overfladen igen. Derfor er der teorier om at man skal bearbejde jorden medens det er mørkt.
Men det skal du ikke gøre for så er der ikke glæder ved havearbejde. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
Hjemmemekkeren
Hjemmemekkeren Trådstarter
53 4130
Tak for dit input, Erik. Jeg har skrællet den gamle græsplæne væk i ca. 8 cm dybde, så jeg tænker, at de fleste ukrudtsfrø dermed er væk. Til gengæld ved jeg, at der er en million mælkebøtter. Har læst et sted, at man skal fjerne 2/3 af roden, for at være sikker på, at de ikke kommer igen. Har gravet en håndfuld op på den måde - det viste sig, at de var op til 60 cm lange - så med kun 8 cm fjernet mangler der godt 30 cm. Lige nu ser jeg blot en relativt plan, nøgen jord, fordi jeg har skrællet græsset plant af, men jeg tænker, at mælkebøtterne snart vil sætte blade for "rodstumperne" og på den måde afsløre deres position. Når det sker, starter jeg med at grave dem op, ned til 2/3 dybde.

Nogen gode ideer ifm. opgravningen af disse mælkebøtte-rødder? Gerne gode tips til "work arounds" - dog ingen kemi, tak! :-)

Med venlig hilsen
Hjemmemekkeren
Kolding75
Kolding75
225 6000
Man bruger edder godawsme ikke gift i sin køkkenhave! Grunden til at det er en dårlig idé at gå i gang med det nu er, at du løsner og beriger jorden hvorefter den så kan stå i et par måneder og blive kompakt og en del af næringsstofferne vaskes væk af nedbør. Vent med at gøre det til du har tænkt dig at bruge jorden, så får du det bedste ud af dit arbejde. Ukrudt er uundgåeligt, gør som en høne og hak! :)

Hellere leje end at bo på gaden.
ClausKM
ClausKM
107 4100
Jeg tager mælkebøtter op ligesom gulerødder. Greben ned ved siden af og så træk dem op. Det er en fordel at jorden er godt våd. Hvis du gør det i græsplænen skal du trampe bagefter så tørven får fat i underlaget igen. Ellers får du visne pletter. 
Jorden bør gødes og graves om efteråret, det har man altid gjort (pløjet) siden tidernes morgen. Vinterfrosten slår så jordknoldene itu, om foråret harves (kultiveres) jorden inden såning - og det virker. 
Der er yderligere 23 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Lignende indlæg

  1. Konvertering af græsplæne til køkkenhave - hvordan?
    Lav-Have (24 svar)
  2. Jord forbedring
    Lav-Have (22 svar)
  3. Højbede - valg af jord
    Lav-Have (28 svar)
  4. dårlig jord?
    Lav-Have (2 svar)
  5. Hjælp til græsplæne
    Lav-Have (6 svar)
  6. Grubning og terrænregulering af have.
    Lav-Have (2 svar)
  7. Stauderbedet skal væk!
    Lav-Have (3 svar)
  8. Fræse gammel græsplæne for at anlægge en ny
    Lav-Have (10 svar)
  9. Græsplæne ved leret jord
    Lav-Have (5 svar)
  10. Omlægning af græsplæne
    Lav-Have (4 svar)

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her