Isolering af skråvægge

Hej,

Jeg har netop fået mine skunke efterisoleret med stor hjælp herinde fra. Jeg påtænker også at få isoleret skråvæggene. Dog er der slet ikke mere plads til at lægge oveni de eksisterende 50-100 mm lamelmåtter, da der så ikke vil være ventilation mellem lægter og isolering. Er det dog fint at gøre det indefra? Jeg ved selvfølgelig godt, at det vil tage noget af rumstørrelsen.

Hvis jeg nu gør det på denne måde kan jeg så undlade at fjerne den nuværende gipsplade på skråvæggen (med lamelmåtter bagved), sætte isoleringen direkte op på gipspladen og så afslutte med dampspærre og ny gipsplade? Eller skal den eksisterende gipsplade ned først?

På forhånd tak.
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du skal sikre dig at den dampspærre der er nu ikke er intakt. To lag dampspærre med det ene tæt ved isoleringens yderside giver problemer. Det vil nok i praksis sige at gipsplader skal rykkes ned og dampspærre stort set rykkes ned. Der er jo også noget gammel forskalling som tager plads hvor du kunne have noget mere effektiv isolering. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Gipsplader virker også som dampspærre. Hvis du borer “en flok huller” i gipspladerne må det være i orden at lade dem blive siddende. Hellere ”for mange” huller end for få.

Søren O
Ja okay, det vidste jeg ikke. Men hvis nu jeg fjerner gipspladerne og monterer en ny dampspærre, kan man så ikke afslutte med ny gipsplade som indvendig beklædning? Her vil der jo så også være to "dampspærre", hvis gipspladerne også fungerer som dampspærre?
Man kan ikke sige at gipsplader fungerer som dampspærre. Der skal være dampspærre selv om der er gipsplader. Og det er ikke den del der er problematisk.
Det er placeringen i isoleringslaget der er det som du skal undgå.
Dampspærre skal være på den varme side, så kravet er at det højst må være 1/3 inde i isoleringslaget fra den varme side. Det kan så ret let overholdes med en ny dampspærre, selv om du har svært ved at få det tæt imod dampspærre i skunk m.m.  Men den eventuelle varmluft transport som uvægerligt vil foregå i din isolering især når det laves ad flere omgange ( skunk - skråvægge - loft ) møder så en barriere i den yderste og kolde del af laget. Her vil det sætte sig som kondensfugt der ikke kan komme ud til udluftningen i den 5 cm frie del som du skal have under tagfladen.  
Jeg ville ikke turde at lade gipsplader sidde, Jeg ville også tage de gamle måtter væk hvis det er den type med asfalt papir på den ene side. Så kan man få en ny og god kvalitet isolering op. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis