Fugt på væg i spisestue

Hej.
Jeg har ofte fundet svar og gode råde på denne side, ved at læse andres opslag, men nu er det tid til mit første opslag, som jeg håber I kan hjælpe med.

Da jeg i august tog et billede ned af væggen i vores spisestue, var der en stor plamage af skimmelsvamp.
Vores første tanke var at det havde noget med skorstenen at gøre, da dele af væggen er selve skorstenen.
Vores forsikring fik en tømrer ud for at se på det. Han mente ikke det var skorstene, da det ellers ville kunne se på 1. salen også. Han mente det var kondens der var kommet bag billedet.

Vi satte plastik op, for at lukke lidt af til muren, og så havde vi en affugter kørende i 14 dage. Den hev ca. 8 liter vand ud.

Der regnede ikke de 14 dage. Da jeg stoppede affugteren, var væggen stadig fugtig, og det blev værre de følgende dage, ikke en voldsom stigning, men en smule hver dag.

Væggen er ikke en ydervæg. Fugten er midt på væggen, som vist på billedet. Fugtmåleren måler fra 0,5% til 12% til at den bare siger HI (som jeg går ud fra er høj).

Bag væggen løber der både en faldstamme og vandrør til vores toilet på 1. salen. Forsikringen sendte en kloakmand ud for at besigtige. Han mente ikke at det kunne være faldstamme eller vandrør, da fugten kommer midt på væggen, og ved en lækage ville det komme ved rørsamlingerne, som er i etageadskillelserne og derved skulle det være synligt i loftet og ikke midt på væggen.

Det er frustrerende at vi ikke ved hvilken fagmand vi skal have fat i, få at få det lavet. Vi vil gerne have en ide om hvad det er og om det er noget forsikringen dækker, inden vi får nogen til at lave hul i væggen.
Nogen har nævnt at det måske kan være en kuldebro, men jeg kan ikke helt forstå hvordan den kommer i væggen.

Vi har boet her i 3 år og der har aldrig været noget med væggen. Der har altid hængt et billede der. Vi skiftede billedet for ca. et års tid siden hvor der ingen skimmelsvamp var, og opdagede det så i august i år.
Vi fik ny brændeovn sidste år, som er den eneste ændring i nærheden af væggen. Jeg har haft afmonteret brændeovnen og kigget og mærket inde i skorstenen. Og den er helt tør, så derfor tænker jeg ikke at det er kondens fra brændeovnen.

Jeg beklager den lange tekst, men har forsøgt at få det hele med. Har I nogle bud på hvor fugten kommer fra, og hvilken fagmand man skal have fat på?

På forhånd tak.
Mvh. Nanna

13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Uden at være ekspert på området, ser det for mig ud som om, at der kommer fugt inde fra væggen, hvilket kunne tyde på hul i faldstammen eller (mindre sandsynligt) vandrøret. Er der måske ved et uheld blevet boret hul i faldstamme eller er vandrøret strejfet?

I første omgang ville jeg få et kamera i faldstammen, for at se, om der er hul i den. Alternativt må man bryde den fugtige del af væggen ned, for at se hvor det kommer fra.

P.S: Hvis det kommer fra faldstammen, så burde det lugte grimt.

Hellere leje end at bo på gaden.
Hej.

Tak for svar.

Glemte at skrive at vi sidste år havde en kamera-inspektion af faldstammen, da vi der mistænkte den for at være utæt, efter at der var kommet vand ud ved kælderloftet i forbindelse med spuling af faldstamme.

Vi fik at vide at der ikke var hul i faldstammen, men at en faldstamme aldrig ville være 100% tæt, hvilket vi selvfølgelig synes virkede underligt.

Vi tænker også mest det er faldsatmmen, men kloakmanden mener bestemt ikke at det er muligt, når fugten er midt på væggen. Synes ikke det lugter grimt. Der hvor billedet har hængt, er der ikke boret helt igennem.

Men det er dejligt at høre andres bud på hvad det kan være, tak :-)
Selvfølgelig kan en faldstamme være 100% tæt, andet er vrøvl. Hvis du har rørskadeforsikret, bør du få forsikringsselskabet til at spore utætheden. Ellers er der nok kun den mulighed tilbage at lave et hul i væggen og få reparet utætheden. Det skal du forøvrigt under alle omstændigheder, Det er blot et spørgmål om, hvem der skal betale.

fase
En faldstamme skal da så absolut helst være 99,9% tæt! Det er muligt, at der kan slippe lidt luft og fugt ud af samlinger, hvis der opstår et overtryk, men det vil være i småtingsafdelingen. Der skal sgu' lige godt ikke sive nok vand ud til at give en vandskade, med mindre der er en fejl på stammen!

I bør ikke udelukke skorstenen, uanset hvad en tømrer siger - særligt ikke når problemet er opstået efter i har fået ny brændeovn. Vand tager ikke nødvendigvis den korteste vej, så det kan nemt åle sig på kryds og tværs, og pga. kapillar-virkning kan det også trække opad i murværk.

I kommer næppe udenom at der skal brydes en del af væggen ned, for at kunne udbedre skaden.

Hellere leje end at bo på gaden.
Langt ude.... men kunne man forestille sig, at der ligger et rør bag pudsen i væggen og dit søm har prikket i det? Check med en søger, du kan købe for få kroner. Den kan spore om der er metal væggen.

 

Annonce
Er der fugt i hjørnet på den anden side af væggen?

Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS
@ NASCH skriver: Bag væggen løber der både en faldstamme og vandrør til vores toilet på 1. salen. 
Og videre: Vi skiftede billedet for ca. et års tid siden hvor der ingen skimmelsvamp var, og opdagede det så i august i år.

Da du skiftede billedet ud, var det så på samme "søm" eller "slog" du et nyt "søm" i?
Hvordan ser væggen ud på den anden side?
Har du mulighed for at konstaterer hvilken slags vandrør der er tale om, Plast, kobber eller galvaniseret jernrør?
Det må du kunne konstaterer i kælderen eller på 1. sal.

I min optik vil det være højst usandsynlig at faldstammen kunne give den form for våde plamage.

F.eks. et galvaniseret jernrør kan udmærket blive utæt et stykke væk fra samlingerne.
Plast eller kobberrør kan udmærket blive utæt af f.eks. et nærgående søm eller skrue.

@ S. Fabrin: Enig i din betragtning.
Hej alle. Tak for alle jeres kommentare.

Det nye billede blev hængt på den skrue det gamle billeder havde hængt på, så der er altså ikke slået noget nyt i.

Vi kan ikke se væggen på den anden side, da man i sin tid, da man har gjort det til en del af køkkenet, har lavet en gips væg omkring et indbygget skab og køleskab.

Jeg tror rørene er jernerør. De se sådan her ud

Mvh. Nanna
Hej Nanna
Som du nok har læst så er folk her meget bekymret over din Faldstamme

Det er en gode ide at have en Kloakudlufter på sit kloaksystem. så kloak´en kan komme af med overtrykket der kan opstå. de sider ofte som en udluftning på taget.
Selv om i har haft en kamerainspektion af kloak´en. tænker jeg ikke at der er sværet at over se en lille revne.
Hvis der er slået en lille revne i røret.
og det er gamle støbejern kloak eller betongrør

Der skal ikke meget overtryk til at presse en lille vanddråbe ud i gemmen en revne.
Ikke at overtryk udluftning af kloak´systemet bliver overhold fra den kommunale side men der er lavet forskrifter. men det er godt at have på et kloak system

som Kodling75 skriver et stykke af væggen skal pilles ned. for at skifte hvis det er kloaken der er problemet.
og det samme gælder hvis det er de gamle vandrør

Hvis det er en af de to kan man lige så godt skifte bække når man er igang

Hvis ikke jers skorsten er i brug, af jers varmekilde ville jeg få den blokert i et stykke tid. for at udelukke.

men når man ser på frugtspredning på billedet hælder jeg mest til at det er jers faldstamme der er skyld i skaden.
en lille revne og overtryk kan bestemt være nok til at lave sådan et huld.

Selvom du får en håndværker ud inden for et givet fag. er det ikke sikkert at de kan finde fejlen.
Hvis der er skorstene " Skorstensfejer til at finde fejlen / Muren til at laven den
Hvis det er Vandrøret " VVs´en til at finde fejlen / VVs´er og Muren til at laven den
Hvis det er kloakén " VVs´en til at finde fejlen / VVs´er og Muren til at laven den

Hvis du bare skal have en til at finde fejlen så burde en Ejendomsservicetekniker at kunne gøre det
Men de tager hurtig 3000 bare få at komme og drikke dit kaffe. og sige det er en opgave for FX VVs´erne

Hilsen Mads Chrisrtensen

Send

Med venlig hilsen
Mads Christensen

Tømrer - Låsesmed
"Det jeg ikke når i dag, skal jeg ikke lave om i morgen"
Betonrør i en faldstamme. Hvornår har du set det? Overtryk i en faldstamme, kræver at den er fuldtløbende.

fase
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis