Udskiftning/reparation af fuger i murværk.. Mørtel?

Hej

Jeg skal i gang med at udskifte/reparere fuger i murværket på mit hus, idet de smuldre ved let berøring.Jeg havde egentligt tænkt mig at bruge en blanding af bakkemørtel og cement, men er kommet i tvivl efter at have læst diverse forum.
Så vidt jeg kan forstå skal man sætte sig grundigt ind i, hvilken mørtel der er brugt i det gamle murværk, idet styrken på det gamle og det nye ikke må være for stor.

Jeg har ikke den fjerneste anelse om hvilket mørtel der er brugt og ville høre om nogen af jer har en anelse og måske kan komme med en anbefaling til hvilken slags mørtel jeg skal bruge. Nederst har jeg vedhæftet billeder af murværket som er oprettet i 1969.

Dernæst vil jeg høre om nogen ved, hvorvidt disse mursten kan tåle at blive afsyret?

På forhånd tak!

Mvh. LaBl

11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg er ganske vist ikke mure, men jeg var med til at bygge mange huse i 70-erne. De fleste jeg så, der sparede man fugemørtel i  fugen og kostede bare  muren af så opmuringsmørtlen  stod lidt tilbage. Dit murværk ligner det til forveksling. Dengang murede man i alm bastardmørtel.

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
Vores hus er også opført i 69 - der står det på byggetegningerne at der er anvendt strand-bastard mørtel, måske dine egne tegninger kan hjælpe dig på sporet? Jeg har selv (på råd af min murer) anvendt ren strandmørtel i 1:11 ifm omfugning - men det kan ligeså godt være pga vores stentype (kløvede kalksandsten).

Modsat vores egne så ser dine sten umiddelbart ud til godt at kunne holde til mild afsyring - men uanset hvad så er den største hjælp at mure rent. En god hjælp er at anskaffe et "rugbrød", der er sådan en slags stiv og grov fibersvamp til afrensning af mørtel umiddelbart efter man er færdig med at fuge et stykke.

/BOFH


Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Jeg har stået i nøjagtigt den samme situation som dig hvor jeg ikke vidste hvilken mørtel jeg skulle bruge til reperation af mine fuger på en staldbygning fra 1950erne, jeg spurgte alle mulige men fik ikke noget brugbart svar. Jeg har prøvet mig en del frem og er efterhånden kommet frem til at 1:7 blanding af cement og bakkemørtel virker godt, og det tror jeg også vil virke godt hos dig, dine fuger ligner meget det jeg har.
Er helt enig med BOFH at det er super godt med en fibersvamp til at rense af med og så skal du lave dig et værktøj til at kradse fugen ud så den har den rigtige dybde efter du har lagt det nye fuge ind, det gjorde jeg ikke i starten og det bliver ret grimt hvis den bare flugter med yderkanten af stenen. Jeg har bare lavet en træklods med et søm i, hvor hovedet sidder i den rigtige højde, som jeg kører hen over fugen efter den har siddet i 10-15 min. På mit murværk ligger fugen ca 5 mm bag forkanten men det kan være alderledes hos dig.
Hej
Mit hus er fra 1928 og jeg skal have skiftet/repareret fuger.
Påtænker Weber 7,7& strandmørtel iblandet cement i forholdet 1:7.
Lyder det fornuftigt?

Go Pinse
Dannie

Murphy´s Lov: Alt der kan gå galt, vil gå galt, på det værst tænkelige tidspunkt.
Finagle´s Lov: Murphy was a F*cking optimist!!
Snake skrev den 01-06-2020 12:30:22

Hej
Mit hus er fra 1928 og jeg skal have skiftet/repareret fuger.
Påtænker Weber 7,7& strandmørtel iblandet cement i forholdet 1:7.
Lyder det fornuftigt?

Go Pinse
Dannie

Nej!

Alt for stærkt til sten der næsten er 100 år gamle.

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Annonce
Hva så??

Murphy´s Lov: Alt der kan gå galt, vil gå galt, på det værst tænkelige tidspunkt.
Finagle´s Lov: Murphy was a F*cking optimist!!
Spørg en murer, du beskriver intet udover alderen af dit hus så hvordan kan man svare på det udover at det du foreslår 100% sikkert ikke er det som det er muret i oprindeligt og du derved risikerer at gøre mere skade end gavn.

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Hej BOFH og tak for svar.

Huset er en murermestervilla fra 1928 og opført i røde mursten - allerhelvedes hårde, hvis du spørger min boremaskine.
Det ser ud som om at stenene er lagt i bakkemørtel (gulligt) og fuget med strandmørtel. Hvad fugede man med for hundrede år siden? og hvordan reparerer man det fornuftigt i dag?

Murphy´s Lov: Alt der kan gå galt, vil gå galt, på det værst tænkelige tidspunkt.
Finagle´s Lov: Murphy was a F*cking optimist!!
Ved du om huset er blevet fuget om på et tidspunkt siden du tror det er forskellige produkter der er anvendt? Normalt er fugen af samme materiale som det opmuringen er lavet i.

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Jeg tror ikke umiddelbart at huset er fuget om, men der er tydelig forskel på opmurings- og fugemørtel.

Murphy´s Lov: Alt der kan gå galt, vil gå galt, på det værst tænkelige tidspunkt.
Finagle´s Lov: Murphy was a F*cking optimist!!
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis