En termostatblander fungerer i princippet som et normalt armatur med to håndtag. Hvis vandet er for koldt i forhold til indstillgen lukker den mere op for det varme vand og ned for det kolde.
Ser vi igen på et normalt armatur har de fleste vist erfaret, at når man endelig har fundet den rette indstilling, så er der en anden i huset, der bruger varmt vand, og derefter falder temperaturen i badet. Når den anden lukker for det varme vand, så stiger temperaturen i badet.
Det samme sker hos dig. Termostaten kan åbenbart ikke helt lukke af for det kolde vand, så den resulterende temperatur bliver 25-30 grader. Når nu du åbner vandhanen på den kolde side, så falder vandtrykket på den kolde tilgang til termostaten, og der strømmer mindre vand til den kolde side. Når det varme blandes med mindre koldt vand, så stiger temperaturen.
Termostaten burde lukke helt af for det kolde vand så længe temperaturen ikke er nået, så jeg vil anse termostaten for defekt eller tilkalket.
For øvrigt er eddike og eddikesyre det samme, blot med den forskel, at eddike kan være tilsat sukkerstoffer.