Havneplads i Aarhus?

Hej Lav-det-selv.dk community

Jeg står og vil rigtig gerne købe en sejlbåd, da jeg altid har nydt livet på vandet, og nu gerne vil eje en båd selv. Men som det jo er med en sejlbåd, skal man også have en havneplads. Mine forældre har en haveplads i Marselisborg, men den koster spidsen af en jetjager, så jeg tænkte på om der ikke var nogle billigere havnepladser i Aarhus området? Jeg har selv undersøgt det meget, men det virker lidt som om at det enten er super dyrt i de komercielle havne som Egå og Marselisborg, eller helt kult agtigt at få en havneplads i en af de mindre havne da de primært er styret af sejlklubber.

Det er ikke så vigtigt at havnen har alle mulige fancy faciliteter, vi skal blot bruge et stykke vand og nogle pæle hvor vi kan binde båden fast. Men det kan næsten ikke passe at havnepladsen skal koste mere end selve båden.

Jeg håber der er nogle derude der har et godt bud! 

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Sejlklubben Krogen er det klart billigste og klart nemmest at komme ind. Dog skal du så acceptere at nogle få medlemmer driver en form for smugkro/bodega i skuret. Men Men!!! Størstedelen af medlemmerne er fornuftige og de har en super formand Lars-ole der har styr på sagerne. Det er som regel en god ide at starte med en midlertidig plads da der altid er folk der ikke kommer i vandet og hvis du så ellers betaler dine regninger og er lidt aktiv i foreningen så får du sikkert hurtigt en fast plads;-)

Bugten kan du lige så godt opgive.... hvis ikke du kan komme ind af bagveje;-)
Og så er der Århus Sejlklub der kan du måske også få plads med det er noget dyrere.
Egå har mange tomme pladser så måske det også er en mulighed hvis du har råd.
Ellers er Nappedam, Nårdsminde og Hou også en rigtig fine havne selvom der jo er et lille stykke vej.

For alle havne afhænger det MEGET af hvilken båd/og i hvilken stand du kommer med om der er plads. En sejlbåd er jo et vidt begreb lige fra optimistjolle til 4 mastet skonnert.

Ps. hvis det er en flot træbåd i god stand du ender op med, har vi lige udvidet Træskibshavnen med en ny bro så med lidt held er det også en mulighed

PPS. hvis du ringer inden du har købt båden og spørger om de har plads siger de fleste havne nej. Men hvis du møder op med båden eller siger at du har købt en båd og om du kan få en midlertidigplads siger de fleste ja. However det virker bedst hvis du kontakter dem i det tidelige forår og altså ik i høj sæsonen...

PPPS hos klubberne lejer du plads (i modsætning til at købe)

Her er link til Krogen:
http://www.krogen.biz/

Her til deres venteliste politik:
http://www.krogen.biz/havnepladser/venteliste

Mvh. Anders -

Hvorfor sidde inde når alt håb er ude?

Ejer af kragejollen "Shakti" - 1936- Tsa Århus.

www.Shakti.dk    - Kig forbi -
Har selv plads i Egå og så efter priserne de andre nævnte klubber fordi det blev nævnt, at der var penge at spare. Kan ikke se nogen nævneværdig forskel. Fordelen ved den kommercielle havn er at man ikke behøver at udsætte sig selv for en "brown nose", og det betaler jeg gerne for.
Vil du ned i pris er mulighederne at undgå lån i din båd og dermed udgiften til kasko, (gør det selv), trailer båd eller delebåd dog helst ikke flere end 2 ejere da bøvlet stiger eksponentielt med antallet af ejere.

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis