Vi vil gerne smide vores dobbeltseng op på en hems, så vi får frigivet et værelse. Vi har dog gitterspær nu og taget mener jeg har en 25 graders hældning (altså klassisk ét-plans typehus fra 69).
Hvis det kan lade sig gøre (jeg ved at der er visse regler for hemse), så er jeg klar over, at der skal laves beregninger og omforandringer af spær.Vi skal dog snart have nyt tag, så meget af arbejdet kan nemt laves i forbindelse med det og der vil også være mulighed for en del LDS hvad angår indvendig færddiggørelse.
Jeg er meget interesseret i at høre om nogle har praktisk erfaring med et sådant projekt. Kan man få en brugbar isoleret hems, når der ikke er større hældning? Noget specielt man skal være opmærksom på i den daglige brug eller konstruktionen af hemsen?