Hej Jacko
Super indlæg og du må vide noget om det som maler og endda
med maling som hobby.
Nej proff malere har nok ikke fået ”lov” til at anvende
linolie ret meget de sidste 50 år. Jeg gætter på at det nok har noget med tid
at gøre (da tid jo er penge) både fra kunden som skal vente på det færdige
resultat og måske afspejles det dermed også i fakturaen?
Jeg har kun ganske få erfaringer, med anden maling end
linolie. Så jeg er ikke nået videre end til, at det hedder plastik- og
oliemaling (terpentin baseret), men det er jo mere komplekst end som sådan i
dag.
Eks. på ”subjektiv” erfaring: Loftbjælker indendørs malet
med ”plastikmaling” (25 år siden, ikke malet siden, da jeg skal have hevet
malingen af for at få malet med Linoliemaling og det trækker ud!!!) Disse bjælker er som udenforstående nok stadig
ganske nydelige, men når man bor her og gør dem rene virker de som
plastikhavemøbler – nemlig smudsede og helt døde i glansen/dybden. Kontra vores
linoliemalede loftbjælker (godt nok kun 15 år siden) som stadig står som
nymalede med en helt anden glans/dybde (som de andre måske aldrig har haft men
de har dog været meget pænere – heri det noget subjektive). Vore oliemalede karme
(også 25 år siden) står meget pænere i lakken (bortset fra afskalninger fra
stød), men de har naturligvis ikke samme dybde som de linoliemalede, ligesom
jeg bilder mig ind, at linoliemalede karme ikke skaller så nemt som de
linoliemalede. Igen subjektivt – men det forhindre mig ikke fra, at
blive mere ”forelsket” i det linoliemalede.
Jeg er helt enig med dig i, at det kunne lyde som om at jeg
mente, alt ny maling skulle være skyld i malersyndromet (jeg kunne ikke lade
være - undskyld). Men det var nu ikke selve tanken, tanken var mest den, at vi
jo ret beset ikke ved ret meget andet end det, om nye malinger. De har godt nok
fjernet det man ved er giftigt, fra de nye malinger. Men ved vel ikke så meget endnu
om det der anvendes i stedet, altså hvilken indirekte indflydelse har de så på
vore omgivelser… det er jo ikke alt, der kan lugtes eller ses?
Du har en god pointe med bly og mønjen. Den har til fulde bevist
sin langtidsholdbarhed og sikkert ingen tvivl om dens giftighed (det ved jeg
ikke nok om). Så det er sikkert godt nok, at den er blevet forbudt. Men det
behøver vel ikke at afholde os fra at male med linolien, der findes mindst et
vidundermiddel at grunde jern staldvinduer med, der ikke er giftigt.
Måske burde vi starte en anden tråd om linoliemaling…?