Renovering af kælder (understøbning, ydermursisolering, støbning af nyt gulv etc.)

Hej,

Jeg er flyttet ind i min kæreste hus (gammel murermestervilla fra 1928) og det er næsten ny rennoveret med undtagelse af kælderen, der så tilgengæld kræver en fuldstændig rennovering...

Jeg havde efter slid og slæb rennoveret det ene af rummene, hvorefter jeg nu har fundet ud af, at der er skimmelsvamp i det rum (måske også i andre). Skimmelsvampen er desværre ikke kun på ydervæggene (så man måske kunne nøjes med ydermursisolering), men også indvendige bærende vægge er ramt af skimmelsvampen.

Balladen er nok at grundvandet står så højt at det trænger ind nedefra på vores enormt tykke betongulv - det er hele 3 cm tykt (total til grin!) og nedenunder er der murbrokker og ler.

Fundamentet består af ingen ting, idet der bare er muret op med mursten fra jorden til og med 1. sal.

Vi vil gerne have en rigtig lækker kælder vi kan bruge, men det er jo desværre ikke rigtig muligt pt. Jeg ville også gerne vælge en billigere løsning end nedenstående, som koster minimum DKK 200.000 i materialer og rådgivning, men pt. virker det som den eneste og bedste løsning.  

Mit projekt lyder som følger:

- Understøbning af fundamentet 1 meter af gangen
- Ydermursisolering (plader, dræn og det hele...)
- Støbning af nyt gulv (kapilarbrydende lag (10 cm.), polystyren (30 cm.), armeringsnet, gulvvarme og 10-15 cm beton)
- Opudsning af vægge og gøre kælderen lækker

Vi har desværre ikke råd til at få håndværkere på, hvorfor jeg selv skal gå og hygge mig med understøbning efter arbejde og i weekenderne det næste lange stykke tid.

Er der nogen der har nogen råd? Kender en god byggeteknisk rådgiver med erfaring indenfor området, som man kan aftale en fast pris med? Jeg har fået nogle tilbud på DKK 25.000, men det syntes jeg lyder lige i overkanten, da de jo bare skal se på kælderen, høre hvad mine planer er og skrive en rapport, hvor de fortæller mig hvordan jeg skal gribe det an (også så jeg kan få forsikringsselskabet med på ideen). Jeg havde forestillet mig at skulle bruge ca. 8.-10.000 på ingeniør / byggeteknisk rådgivning...

Kender I nogle gode steder hvor man kan få billige byggematerialer, jeg syntes det er helt vildt dyrt for polystyren, kapilarbrydende lag, beton (både til understøbning og gulv (to forskellige typer)), armeringsnet, gulvvarme slange etc. (har regnet uf at jeg kommer til at bruge ca. DKK 175.000 på materialer).

Alle gode råd er meget velkomne

/S.

32 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
En renovering af kælder render altid op, men hvis du laver det selv syntes jeg godt nok 175.000,- for materialer lyder af meget.

Nu ved jeg ikke hvor mange materialer det drejer sig om, men den største udgift er sikkert isolering og beton.

Du kan evt. sende mig en liste over hvad du skal bruge, så kan jeg da sikkert give dig nogle gode priser på det, har nogle okay priser hos bla. Optimera som plejer at være stærke på netop dette område, og har en god aftale med vognmand hvad grus, støbemix, sten osv.. angår.

Af hensyn til byggerådgivning, så kender jeg ikke rigtigt nogen i dit område.

først og fremmest vil jeg sige til dig at du skal sørge for du får den helt rigtige vejledning og hjælp til understøbningen, det er hårdt og KEDELIGT arbejde, men der må for alt i verden ikke sjuskes med den del!!
betal dig evt fra at få en proffesionel til at være med på de første par meter du understøber..
25.000 for at få en rådgiver med hele vejen synes jeg ikke lyder dyrt,, hvis vedkommende vel og mærke har forstand på det.
jeg har efterhånden understøbt en del fundamenter, både indefra og udefra, så hvis du har nogen spørgsmål så skriver du bare
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Understøbning af bærende væg rangerer på min top 3 over møgarbejde, det har jeg gjort een gang - og jeg gør det ikke igen!

Mit råd til dig vil være at sørge for at blive gift inden du går igang!!

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Der er rigtig mange der gerne vil anvende deres kælder til beboelse -eller det der ligner.
Men der er altså osse nogle kældre der simpelt hen ikke er egnede til det. De er alt for fugtige.
Her er det en kælder med udv. kældervæg i murværk.
Den er næsten med garanti ikke vand- eller fugttæt.
Den kan muligvis blive det ved udvendig isolering og omfangsdræn. Men så kommer man ikke langt for 100.000 kr.
Der ville jo nærmest være katastrofalt at bruger penge og kræfter på en fundamentsunderstøbning og så derefter alligevel stå med en fugtig kælder.
Som det siges. Den helt rigtige rådgivning skal der til - spørg hvad du klan få 10.000 kr - i første omgang.
Tak for alle input indtil videre :-)

Glemte at spørge om en anden ting - findes der ikke et el redskab til at få gammel (og ny - hehe) puds af væggene? Skal man virkelig igang med hammer og mejsel?

/S.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Jeg har købt en facadefræser til arbejdet, den kræver en støvsuger og det er hårdt arbejde, men i min kælder(103m2) som jeg er igang med lige nu og har givet omtrent samme omgang som din, har den vist sig som det eneste rigtige til puds og tidligere malede overflader.

\Lasse
Facadefræser må være vejen frem - fandt en på primusdanmark.dk - er der nogen der kender den? De andre koster kassen...!

Tak for rådet mht. nedbrydningshammer :-)

God aften :-)
Hej Svingdør...

Dette kan du måske ikke bruge til så meget, men vil gerne lige give dig en opmuntring:

Jeg har været igennem præcis sammen opgave som dig i en murermestervilla fra 1928 med en kælder på 65 kvm. Det tog et år og kostede knap 100k inkl. alt (herunder skabsarrangement, hårde hvidevarer mm.), så det er bestemt muligt. Den eneste vejledning jeg fik var en bekendt der er tømmer. Derudover tegnede jeg en enterprise-forsikring, både for at dække huset, men ikke mindst for at dække medhjælpere (venner og familie).

Det er hårdt arbejde, især udgravning og understøbning, men så kommer det sjove.

Ialt har det taget mig ca. 1 år. Det kunne være gjort hurtigere, men en lille søn skulle også tage noget af min tid :-)

har du spørgsmål, behov for billeder eller lign. så sig endelig til.

God arbejdslyst!

ps. Har også lavet omfangsdræn 2 år før dette projekt for at tørre kælderen, og nu har vi en super kælder uden lugt, fugt, svamp eller lign..
Der er yderligere 22 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også