Nej, jeg ved det.. Jeg bor tilfældigvis i en af de kommuner hvor man er ekstra streng med røgforurening fra brændeovne og det synes jeg er fint. Jeg er imod afgifter for afgifternes skyld, og den foreslåede af slagsen lyder også helt hen i vejret, men synes måske at det er muligt at føre en saglig diskussion uden at skulle råbe og skrige og skyde skylden på venstreorienterede og hippier?
Jeg kender ikke til fakta omkring partikelforurening fra brændeovne, men det er jo ikke umuligt at der er noget om det? Desuden skal og kan man jo ikke obducere alle for at fastslå dødsårsagen som død af forurening fra brændeovne, for at få tilstrækkeligt med "beviser".
Jeg går ud fra at man har foretaget målinger på udslippet fra brændeovne, analyseret indholdet og derfra konkluderet at de skadelige partikler kan have 200 menneskeliv på samvittigheden pr. år. I virkeligheden kan tallet være 0, 50, 500 eller 5000, men mest sandsynligt 200?
Man må kan jo så selv i sit stille sind resonere at det at smide en afgift på 4-8000kr.på ovne for at spare 200 menneskeliv virker lidt som at skyde gråspurve med kanoner. Der er nok flere steder man kan gribe ind hvor der er flere liv på spil og større gevinster at hente. Man kan f.eks afgiftsbelægge arbejdsgivere (yderligere) for at ansætte folk, da man kan dø af stress af at arbejde.
Nå ja... bare fordi at træ som opvarmingsmetode er relativt CO2 neutral betyder det ikke at røgen gør én til supermand, det kan faktisk være skadeligt.
Men lige meget hvad man brænder af, eller gør, må man jo sige at kan man lugte det, er der nok noget i luften.