Vi købte en westfire brændeovn i silvan for 5 år siden.
Kan ikke lige huske hvad nummer det er, men det er den almindelige der med buet top og glaslåge.
Den er jeg yderst tilfreds med, den har desuden rysterist, askeskuffe, stort brændkammer, støbejernslåge, styring af luft og konvektion.
Der sidder sådan et gnistfang i en rille foran det kan man tage op og så kan man rulle en ordentlig kævle på, har nogle gange gjort det ved en som jeg har opgivet at kløve, det er muligvis ikke politisk korrekt, men det virker....
Om brændeovnen varmer afhænger vidst mest af hvad man putter i den !!
Ved ikke lige hvad den koster idag, men det er ihvertfald under 6000kr.
Efter min erfaring er det som med så meget andet, man kan købe noget der er FOR billigt, man kan købe noget midt imellem der virker og man kan købe en dyr mærkevare hvis man har lyst til det, men man får sgu ikke nødvendigvis mere varme i stuen af den grund, men selvfølgelig måske et flottere design.
Ja, det var så bare min mening.