Jeg tror også på, at vi om føje år vil opleve at vi skal til at åbne vore huse meget mere, i stedet for at tætne så voldsomt med plastic osv.
Det virker på mig helt unaturligt at skulle leve i nærmest en plasticpose.
Min datter har for et par år siden fået lavet stråtag på sit sommerhus af en af de mest anerkendte tækkemænd her på egnen, og der blev da ikke brugt plastic, hverken på den udnyttede del eller på den uudnyttede.
Jeg, som er født og opvokset på landet, har set en masse stråtage på gårde m.m., men aldrig set plastic blandet ind i sagerne.
Er stråtag ikke lige netop kendetegnet ved at være et supert materiale, der kan ånde og som giver et godt indeklima? Denne gode egenskab, vil man, efter min mening, fjerne, hvis man lægger plastic ind?
Ud fra mine iagttagelser i små 60 år ville jeg ikke sætte plastic ind, hvis det da ikke lige er over et stærkt fugtplaget rum, f.eks. en finsk sauna eller et gammeldags vaskehus med grukedel lige op mod strået!
Jeg er ikke tækkemand, og mine betragtninger skal ikke tages som eksakt viden.
I øvrigt ville det da være hyggeligt med lidt skilderier af projektet!!