FUNKTIONELT VÆRKTØJ

Efter mange års intensivt værktøjsbrug, har jeg erfaret at værktøjernes funktion på ingen måde lever op til reklamernes lovprisninger, men ofte har en ukendt og til tider uheldig funktion.
For at imødegå utidige reklameinspirerede impulskøb, har jeg sammenfattet denne lille værktøjsguide til den nyslåede LDS'er. Erfarne LDS'ere må gerne læse med.

SØJLEBOREMASKINE: En høj oprejst maskine som har til formål og uden varsel, at rive flade metalgenstande ud af dine hænder, smaske dem ind i brystet på dig så din øl flyver gennem lokalet og oversprøjter dit pragteksemplar af et nyrestaureret rokoko møbel.

BÅNDPUDSER: Anvendes til at fremstille rektangulære fordybninger i træ på få sekunder.

RYSTEPUDSER: Anvendes til at udjævne kanter på frembragte rektangulære fordybninger i træ.

EXCENTERSLIBER: Anvendes til at fjerne mærker efter en rystepudser. Kan foregå på en hvilken som helst overflade, vinkelret på den oprindelige fordybning. Er tillige velegnet til at frembringe halvkugleformede fordybninger i træ.

DELTASLIBER: Laver trekantede fordybninger, oftest i blinde hjørner.

TRÆDYVEL: Et værktøj til at samle træ på en meget skæv og konsekvent måde, som efterfølgende kræver meget kraftig slibning. (Se BÅNDPUDSER)

STEMMEJERN: Multi-funktions værktøj - god til at lave dybe snitsår i hånden.

BATTERI-SKRUEMASKINE: Bruges til høj-hastigheds-udfræsning af kærven på Phillips skruer.

OVERFRÆSER: Bruges til at mørkne træ ved hjælp af friktion og frembringelse af røg. Sidstnævnte funktion er en vestlig inspireret kulturel erstatning for den røgelse som anvendes af primitive kulturer når de ønsker at påkalde sig gudernes velsignelse.
Hvis overfræseren monteres på et fræserbord, kan dette værktøj tillige producere forskellige profiler ved hjælp af en enkelt bit og en fast dybdeindstilling.

MÅLEBÅND: Denne enhed bruges til at måle en given længde. Et nyt målebånd skal først tabes eller kastes i gulvet flere gange og de første 10 cm skal vrides og knækkes 3 steder. Efter endt kalibrering vil alle målinger stemme overens med alle andre målebånd i verden.

DYKNAGLE: Bruges til at frembringe små runde fordybninger omkring et sømhoved. Anvendes hovedsagelig til dekorative formål.

SKRUETVINGER: Fås i to størrelser: for lille og udlånt til en fjern slægtning.

ROTERENDE TRÅDBØRSTE: Fjerner maling på bolte og kyler dem derefter ind under arbejdsbordets fjerneste afkrog. Fjerner også fingeraftryk og hård hud på den tid det tager at sige: "Av".

ELEKTRISK HÅNDBOREMASKINE: Anvendes normalt til at spinne popnitter rundt i deres huller, indtil du bliver stresset, - men med det rette tilbehør kan dette værktøj anvendes til at ødelægge alt godt træ på ingen tid.

UNIVERSALTÆNGER: Bruges til at afrunde bolthoveder.

NEDSTRYGER: Et medlem af en familie af skæreværktøjer, bygget på "Ouija bord" princippet (åndemaner bord med tal- og bogstavfelter), som omdanner menneskers energi til en skæv uforudsigelig bevægelse, og jo mere du forsøger at påvirke skæreværktøjets natur, desto mere dyster bliver din fremtid.

KOLDSAV: Se nedstryger.

HOLDETÆNGER: Bruges til at afrunde bolthoveder. Hvis intet andet er til rådighed, er de også eminente til at overføre intens svejsevarme til din hånd.

ACETYLENBRÆNDER (GAS & ILT): Bruges næsten udelukkende til at antænde forskellige brændbare genstande som forefindes i værkstedet. Er også praktisk anvendelig til at antænde fedtet inde i et nav når du ønsker at fjerne et leje.

WHITWORTH TOPPE: Blev tidligere anvendt på ældre britiske biler og motorcykler. Deres anvendelse indskrænker sig nu hovedsagelig til at erstatte den 12'er eller 13'er top du har søgt efter de sidste 15 minutter.

HYDRAULISK DONKRAFT: Bruges til at sænke en bil til jorden efter at du har installeret nye bremseklodser, - hvorved håndtaget til donkraften klemmes fast under kofangeren.

2 METER 2x4 TØMMER: Bruges til at hæve en bil for at frigøre håndtaget på en donkraft.

PINCET: Værktøj til at fjerne træsplinter fra hænderne efter at have anvendt en stump 2x4 tømmer.

TELEFON
: Værktøj til at foretage opkald til din nabo for at høre om han har en hydraulisk donkraft.

TELEFON (alt.): Værktøj til at foretage opkald til en slægtning for at høre om han har lånt dine skruetvinger.

BORDRUNDSAV: Bruges til at save træ lidt smallere end nødvendigt.

GERINGSSAV: Bruges til at save træ en smule kortere end nødvendigt.

TYKKELSESHØVL: Bruges til at høvle træ lidt tyndere end nødvendigt.

AFRETTER: Bruges til at lave for tyndt, for kort og for snævert træ helt lige. Meget nyttig hvis to sider af et bord skal være helt lige, men ikke-parallelle.

SKRABESTÅL: Teoretisk nyttigt som et redskab til at sprede mayonnaisen på smørrebrødet, men anvendes hovedsagelig til at fjerne hunde høm-høm'er fra skoene.

SKRUEUDTRÆKKER: Et værktøj som er ti gange stærkere end nogen kendt borebit. Knækker altid nede i bolthullet som derfor ikke kan bruges.

2-TON TALJE: Et værktøj til afprøvning af trækstyrken på alt hvad du har glemt at afmontere.

1/2 x 16 TOMMER SKRUETRÆKKER: Et stort brækjern, som på uforklarlig vis har en præcis udfræset skruetrækkerklinge i den ende der vender modsat håndtaget.

NØDLAMPE: Hjemmemekanikerens foretrukne arbejdslys. I forrige århundrede mest kendt som en "højfjeldssol". Den er en god kilde til vitamin D, "solskins vitaminet," som normalt ikke findes under biler om natten. Bortset fra de sundhedsmæssige fordele, er dens vigtigste formål at få el-måleren til at frembringe en turbineagtig lyd.
Navnet er lidt misvisende, idet den kun lyser få minutter ad gangen.

PHILLIPS SKRUETRÆKKER: Bruges ofte til at åbne låget på gamle blikdåser som indeholder en ubestemmelig mørk væske som ikke kan vaskes af din nye skjorte.  Kan også bruges, som navnet antyder, til at ”trække” hovedet af rustne Phillips skruer.

LUFTKOMPRESSOR: En maskine, som konsumerer energi produceret i et kulfyret kraftværk i Langtbortistan, og ændrer det til komprimeret luft, som rejser gennem en slange til en kinesisk produceret pneumatisk slagnøgle, som griber om rustne bolte og fikst afrunder deres hoveder.

BRÆKJERN: Et værktøj som primært bruges til at krølle det omgivne metal ved en clips eller et beslag du skal fjerne for at kunne udskifte en billig reservedel.

HAMMER: Oprindeligt udviklet som et krigsvåben, men bruges i dag som en søgestang til at finde de dyreste dele ikke langt fra det objekt du forsøger at ramme.

HAMMER (alt.): Oprindeligt udviklet som et krigsvåben, men fortsætter dog med at være det foretrukne middel til at frembringe mellemstore cirkulære fordybninger i træoverflader af enhver art.

HOBBYKNIV: Bruges til at åbne og gennemskære indholdet af papkasser; virker specielt godt på autosæder, vinylplader, væskefyldte plasticflasker, samlemapper, giro- og check-udbetalingsblanketter, gummi og plast.

HOBBYKNIV (alt.): Bruges til at skære sig i fingrene med. Af hygiejnemæssige årsager er knivbladene lette at udskifte.

S..... (Bortcensureret, - der kan være børn til stede): Ethvert praktisk værktøj, som du griber og kaster gennem værkstedet imens du råber "S....." af dine lungers fulde kraft. Det er også det næste værktøj du får brug for.

BANDEORD: En form for balsam til sjælen. Anvendes ofte verbalt, for ligesom at lette vores smerter og fornedrelser over vores åbenlyse og totale mangel på fremsynethed.


Mvh. Christian

Efter mange års intensivt værktøjsbrug, har jeg... Vis hele indlægget
61 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Ugens bedste grin

Takker !

Med venlig hilsen

Vangsøe

Vangsoe

lille peter:fru hansen, må jeg låne din saks???

fru hansen: har din mor ikke en saks du ka låne?

lille peter: jo, men den må jeg ikke klippe ståltråd med


Det vi ikke når i dag ........skal vi da ikke lave om i morgen

svejseværk oprindelig til at svejse med men laver huller istedet for at samføje.

smile kør ikke hurtigere end dine engle kan følge medsmile
en motorsav kommer til at skære sig i låret eller en snit i håret i bagkastet
under brænde savning.!
Tænk sig. Og jeg som gik og troede, at en søjleboremaskine var beregnet til og bore trekantede huller med !!

Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Annonce
Bajonetsav: kraftigt redskab til at destruere omgivelserne af den karm man forsøger at fjerne.

Murhammer: benyttes til at lave et tragtformet hul i væggen man forsøger at fjerne en sten i.

polygriptang: benyttes til at forsøge at lukke lukkehanen HELT i under håndvasken hvorved man skrue den over og har kreeret et springvand. se S..... og bandeord

Arbejdsbord : benyttes til at give håndrundsaven et ekstra lag at save igennem.

Variabel smigvinkel : benyttes til gradivist at øge vinklen for hvergang du forsøger at reproducere et emne i samme vinkel.

Halogenspot: benyttes til at sætte ind i bunden af gammel tilsodet delvist nedlagt skorsten hvorved temperaturen øges i sådan en grad at sod og støv vælter ud i den etage skorstenen er fjernet fra, kan benyttes til at starte en skorstensbrænd.

en vinkelsliber.

med stålkopbørste den skrubber alt hvad den kommer nærheden af

af stål. træ. plastik. hånd. hud.?

med skæreskive den skære alt hvad den kommer nærheden af

en vinkelsliber er en kultværktøj for dem kan finde ud af at bruge den.

og andre ikke kan.?

Den der s..... har godt nok tænkt over hvad den betyder den vil jeg have i pap,
husk hobbykniv ggg.

smile kør ikke hurtigere end dine engle kan følge medsmile
 En hårdt prøvet hjemmefusker takker ærbødigst for jeres medlevende kommentarer.
Takket være den menneskelige natur er listen af genvordigheder uendelig lang, og i mit stille sind må jeg beundre den menneskelige natur som sætter os i stand til at gå igennem ild og vand,  blot for at fremstille et stykke naivistisk skulpturel inventar som ingen kan se hvad forestiller.
Min første fuglekasse led den kranke skæbne at blive negligeret, men det er vistnok blevet bedre med årene.

Til mrgonzo:
Er desværre udgået for sterile knivblade, så jeg vil prøve at visualisere denne reflekshandling da det ikke er muligt at gøre det auditivt i dette forum.

S.....:
Et tidstypisk eksempel på en nedarvet og sammensat handlingsrefleks fra dengang vores forfædre kommunikerede via gutturale vokaler, krakelerende konsonanter og gemen rå vold med forhåndenværende midler.
Nej nej– jeg har ikke vikingerne i tankerne, men en tidlig udgave af Homo Sapiens.

I vores civiliserede samfund hører man ofte det lidt nedladende udtryk: Brug ikke vold, tag hellere en større hammer, fremført af individer som ofte kun har haft en skruetrækker i hånden, og som stadig lever i tidsånden fra teenage-årene hvor tesen; er du det mindste i tvivl, bør du bruge rå vold, var gældende.

Uanset hvilket samfundslag man kommer fra, er den instinktive handlingsrefleks stadig den samme, og den aktiveres altid af en heftig frustration over disse nymodens og uhåndterlige opfindelser, som slet ikke er tilpasset kroppens funktionelle bevægelsesmønster.

At reaktionens heftighed er forskellig fra menneske til menneske, beror på den kendsgerning at en ægte LDS'er af sind, er fuldstændig afklaret med at muligheden for at han bliver iagttaget, er proportionalt med stupiditeten af hans handling, hvilket jo er med til at lægge en naturlig dæmper på hans reaktion.

At denne refleks skulle have til formål at sænke blodtrykket hos den udøvende værktøjsfører for at undgå en utidig hjerneblødning, er det pureste opspind som let lader sig tilbagevise. Enhver som har foretaget denne kombinerede reflekshandling  har også en klar og smertelig erindring om at  følgeskaderne af bemeldte handlingsrefleks øges proportionalt med blodtrykket, hvilket forøvrigt indikerer at kroppens sikkerhedsventiler er ekstremt effektive.

Men hvorfor bliver vi så ved med at eksperimentere med forskelligartede konstruktioner?
Jeg har den formodning at mennesket har brug for at styrke sit ego, og det gøres ved at opnå selvsikkerhed, - du ved -, denne underlige fornemmelse du har - lige inden det går galt.
Her er det så at et dybfølt S..... kommer ind i billedet. Jeg vil foreslå at man arbejder intenst med at forfine sit eget reaktionsmønster, fordi uheld er den eneste form for held der aldrig fejler.

Jeg ved, du tror, du forstår, hvad du tror jeg har skrevet, men jeg er ikke sikker på, om du er klar over, at hvad du har læst, ikke er hvad jeg mente.


Mvh. Christian

Med det sprogbrug burde du da være politiker
men det er underholdende læsning

Det vi ikke når i dag ........skal vi da ikke lave om i morgen

Der er yderligere 41 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også