Hej Macio,
Den eneste måde man kan vide om en maling er diffusionsåben er ved at kende malingens diffusionsmodstand.
Prøv for sjov at gå hen i den nærmeste farvehandel (f.eks. flügger) og spørg hvad diffusionsmodstanden er i den maling de anbefaler som diffusionsåben til facademaling (f.eks. flutex 5) de kan ikke svare dig, fordi det hverken står på dåsen eller i produktdatabladet.
De eneste der er villige til at diskutere dette er hvis du ringer til skalflex, deres serviceafdeling ved godt hvad en z-værdi er og de opgiver den også på deres produktdatablade.
Når det så er sagt, så bor jeg i en hvidmalet bebyggelse hvor der gennem tiderne er blevet brugt adskillelige millioner på reparation af murværk. Efter hver vinter der myldrer det med murere der er i gang med ikke kun at udskifte sten men nogle gang også hele mure. Der er selvfølgeligt brugt alle mulige produkter til maling af murværket gennem tiderne, da det er op til hver ejer at holde sit murværk, men typisk er der brugt akrylmaling om end den opridelige maling varen olieemulgeret akrylmaling.
Der har gennem tiderne været tonsvis af eksperter på disse problemer og jeg har selv haft en ekspert ude fra raadvadcentret for at måle fugtigheden i diverse huses murværk efter 3 uger med højt solskinsvejr og vi målte fugtighedsgrader i nogle af de akrylmalede mure, der var så høje, at man måtte forvente at der stod en stråle vand ud hvis man prikkede hul på akrylmalingen.
Uanset hvad der så end siges, så afrensede jeg akrylmalingen på mit murværk for 5 år siden og malede det med skalcem og siden da forsvandt alle problemer som dug for solen. Ikke kun problemer i murværket, men også den skimmelsvamp der opstod inde på grund af kuldebroer og fugt i murværket.
Siden da er 4 andre huse blevet afrenset og malet med skalcem med nøjagtig samme resultat!
Uanset hvad alle påstår så kan man ikke komme uden om at z-værdien i akrylmaling er væsentligt højere end i kalk, silikat og cementbaserede malinger og uanset hvad alle påstår så kan man ikke komme uden om at z-værdien stiger proportionelt med materialetykkelsen i akrylmalingen. Hver gang du maler dit hus så lægger du mere og mere diffusionsmodstand på murværket - det er altså fakta, det er modstand+ mere modstand+ mere modstand og ikke åbenhed+ mere åbenhed+ mere åbenhed.
Men selvfølgelig vil malerbranchen hellere sælge dig en spand mur maling til 600-1200 kr, end en spand skalcem til 120 kr.
Man kan læse en masse om de forskellige facademalinger på:
http://www.kulturarv.dk/tjenester/publikationer/emneopdelt/bygninger/byggeblade/11_overfladebehandling/05_udvendigt_murvaerk/index.jsp http://silikatteknik.dk/ Jeg vedhæfter lidt før og efter billeder
. 45 år med akrylmaling og resultatet deraf og 5 år med skalcem
mvh