Hej med jer.
Vi overtager inden længe et hus fra 1966, hvor vi skal igang med en totalrenovering. Det vil sige. det meste skal skrælles af huset og renoveres på ny.
I stuen er der et ganske udemærket betongulv under nuværende gulvtæpper, så det er i og for sig ganske fint. Udfordringen går dog på, at vi overvejer om vi skal have gulvvarme.
Umiddelbart hvad jeg læser ud fra tegningerne på weblageret, ligger der 20. cm sand/slagger, dernæst 5 cm Marrineuld, og 10 cm beton. Så det er jo ikke alverden isolering.
Stuen er da. 40 kvm. Og jeg har brug for lidt tanker på hvilken løsning der er mest optimal, både ud fra et perspektiv på varmeforbruget samt det økonomiske aspekt.
Hvis jeg vælger at ligge Gulvvarme plader fra f.eks. Nordicfos. Tror i så at det vil fungere optimalt, eller vil den manglende isolering i gulvet gøre, at vi ikke bemærker varmen? Fra gulvet?
Der er 2 radiatorer i stuen i dag, men de vil naturligvis blive fjernet ved installation af gulvvarme.
Det er ikke en mulighed for os, at hugge alt gulv op, grave ud og isolere på ny. Derfor har vi brug for lidt råd til alternative løsninger.