Hej,
Jeg har et lille uisoleret redskabsskur som jeg ønsker at kunne opbevare el værktøj i. skuret er fra 2000, i god stand og består blot af noget vægbeklædning på nogle stolper. Der er hul i bunden, formodentligt både for at holde træet væk fra regnvand men også for at ventilere. Gulvet er fliser. Taget er tagsten med en hældning, så den ene side er ca 160cm og den anden er omkring 3m høj.
Jeg har overvejet at lave en isoleret kasse/kiste med hjul, inddrage et hjørne af skuret og isolere dette eller isolere hele skuret på en gang. Jeg har dog ingen ide om hvor stor en operation det vil kræve og om det kan betale sig.
Er der nogen der har gjort lignende, som kan fortælle mig lidt om hvad jeg skal forvente? Hvor meget isolering? Hvad kan jeg lukke hullet i bunden af skuret med? Hvordan isolerer jeg tagstenene?
Hvad kan man bruge som varmekilde? Hvor meget ventilation skal der være?
Jeg er ikke hjemme lige nu og har derfor ikke mulighed for at vedlægge billeder eller præcise mål