Hej Alle.
Jeg skal igang med at lægge et klinkegulv. Fliserne har dimensionerne 30x60 cm. Beton gulvet de skal lægges på er blevet støbt for 2 måneder siden af et murer firma.
Når jeg læser rundt omkring synes jeg ikke rigtigt jeg kan læse noget om hvor plant gulvet skal være. Rummet er 3,5 meter bredt og 9,1 m langt. Jeg kan måle en forskel på højden af gulvet på max 0,5-0,8 cm over hele længden. Er det for meget? Gulvet virker fint plant, og de ujævnheder der er er fra det pudsebrædt mureren brugte. Hvordan tester jeg om gulvet er plant nok?
På forhånd tak
Ole