Jeg har et vandrør i min kælder som drypper - ikke særligt meget, men nok til at der konstant er en lille våd plet på gulvet. Da vi om et halvt år skal have installeret naturgas, og dermed have udskiftet de fleste rør i kælderen, vil jeg helst undgå at skulle betale en VVS'er for noget som bliver revet ned igen om nogle måneder. Mit spørgsmål er derfor om jeg selv kan lave en midlertidig reparation, som kan holde tæt et par måneder, og i givet fald hvordan?